>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK
G14-2014

 Meget spil og få chancer

Dallas Texans FC (USA) - Brommapojkarna IF (SWE) 1-0 (0-0)

Bortset fra et fint hovedstødsforsøg af Dalla Texans var det ikke meget, hverken amerikanerne eller svenske Brommapojkarna havde at glæde tilskuerne med i 1. halvleg. Og sådan forløb resten af kampen også. Masser af spil på midtbanen, men uden ret mange åbne målchancer.

Derfor var det også en forløsning, da Dallas Texans med bare fem minutter tilbage scorede i helt fri position foran mål. En effektiv afslutning helt uden for målvogterens rækkevidde.

Målet blev som forventet finalens eneste.

Pin It
B19-2014

 Teknikken vandt over fysikken

 B19 Finale: Skedsmo FK (NOR) - Lusaka Youth SA (ZAM) 0 - 4 (0 - 2)

Spillerne fra Lusaka - hovedstad i Zambia - var lynhurtige og teknisk dygtige. Spillerne fra Sketsmo i Norge så ud til at skulle leve på fysikken, hvis de ville vinde finalen i Klasse B 19.

Men teknikken og farten vandt over fysikken.

Efter et langt tilløb, hvor de afrikanske spillere gav flere forvarsler om deres kunnen, fik de endelig bolden over mållinjen efter 20 minutters spil, og det var OK, for de havde haft mest spil og de bedste muligheder. Og da Lusaka scorede til 2-0 bare tre minutter efter, var det svært set, hvordan de norske gutter skulle komme tilbage i kampen.

Ikke fordi de ikke prøvede. De kæmpede det bedste, de havde lært, men i stedet var det Lusaka Youth, der øgede til 3-0 bare to minutter inde i 2. halvleg.

Da blev kampn definitivt afgjort.

Pin It
G15-2014

 Aldrig tvivl om sejren

EFT International (DEN) - Bærum SK (NOR) 3 - 0 (1 - 0)

 Bærum SK fra Norge var overmatchet i finalen mod danske EFT International. Selv om der gik 10 minutter, før danskerne scorede det første mål, var det tydeligt fra kampens begyndelse, at danskerne havde tænkt sig at sætte sig tungt på kampen. Og blive med at presse nordmændene i bund.

Den taktik, var danskerne dygtige til at holde fast i, og jenterne fra Bærum havde ikke værktøjerne til at lette på det danske overtag. Det var derfor en logisk konsekvens, at EFT kunne score til både 2-0 og 3-0 - det sidste på et straffespark, der ikke var verdens største.

EFT International, der trænes af karismatiske Steve Carrera, var bedst på stort set alle parametre. Det er aldrig en skam at tabe til et bedre hold.

Sådan et mødte Bærum SK i dag.

Pin It
B15-2014

 Kedelig fejl kostede dyrt

 Rio das Ostras (BRA) - HamKam FB (NOR) 1 - 0

Det var synd for den nordmand, der uheldigt kom til at træde på bolden midt på banen. Fejlen betød nemlig, at en brasiliansk modstander lynhurtigt var over bolden, spurtede mod mål og scorede. Kampens eneste mål.

De store og fysisk stærke brasilianere lagde allerede fra første fløjt et tungt pres på spillerne fra HamKam, men ikke mindst på grund af fremragende spil af den norske målvogter formåede nordmændene at holde Rio das Ostras fra scoring. Tre-fire gange reddede han på nærmest mirakuløs vis, og HamKam kunne stille og roligt arbejde sig ind i kampen, selv om det fortsat var brasilianerne, der dominerede i kraft af styrke og hurtighed.

Selv om HamKam tydeligt var skuffet over sølvmedaljerne, kunne de sagtens være glde for deres egen indsats. Rio das Ostras var bare en tand bedre.

Pin It
B13-2014

 Forgæves kamp mod overmagten

 B13 Finals: Vendsyssel FF (DEN) - Fyllingsdalen FK (NOR) 1 - 3 (1 - 2)

Vendsyssel FF fra Hjørring var kommet op mod overmagten i skikkelse af Fyllingsdalen FF fra Norge. Allerede efter 3 minutter bragte de norske gutter sig foran på et flot, flot hovedstød, hvor angriberen kastede sig frem og dirigerede bolden i mål.

Så var tonen slået an.

Vendsyssel FF skal bestemt roses for ikke at give op, og på den baggrund var det ganske fortjent, da holdets anfører på et fantastisk langskud fra 40 meter bragede bolden i mål.

Den uafgjort stilling holdt halvlegen ud, men da Vendsyssel FF skiftede hele fem spillere i pausen, fik Fyllingsdalen et markant overtag, som resulterede i et endnu et flot mål på langskud.

En tempofyldt finale med mange flotte detaljer, og en fortjent norsk sejr.


Pin It
G16-2014

 LYN-sejr i rent norsk finale

 G16 Finale: Lyn FB (NOR) - Fortuna Ålesund FK (NOR) 3 - 1

Egentlig var det lidt synd for Fortuna Ålesund. Med en fantastisk fight og kæmpe løbevillighed sled og slæbte de hvide i hele kampen. Men i den rent norske finale måtte de erkende, at Lyn FB alligevel var den tand bedre, der retfærdiggjorde sejren.

Kampen var utroligt lige med høj intensitet og rigtig mange fine, individuelle præstationer.

Overraskende kom Fortuna Ålesund foran med 1-0 efter 9 minutter - overraskende fordi Lyn minuttet før havde haft en kæmpe chance for at score kampens første mål. Efter en flot solotur udlignede Lyn dog og efter yderligere godt 5 minutters spil bragte en af Lyns bedste sit hold foran med 2-1 efter en flot solo-præstation.

Ålesund troede hele tiden på chancen og spillede for den, men da Lyn bragte sig yderligere foran med syv minutter tilbage, var kampen reelt afgjort.

Pin It
B17-2014

 Kent punkterede Eidsvolds drøm

 Kent Sports Academy (UGA) - Eidsvold TF (NOR) 3 - 0 (2 -0)

Med to mål indenfor to minutter punkterede Kent Sports Academy fra Uganda den drøm, som norske Eidsvold havde om at vinde Klasse B17 i Dana Cup 2014.

I en kamp, der var præget af høj intensitet og få oplagte målchancer, var det afrikanerne, der producerede de fleste og bedste muligheder. Med lynhurtigt fodskifte og tempofyldte omstillinger satte de gang på gang nordmændene under pres.

Eidsvold kæmpede bravt og spillede for deres mulighed. De norske gutter løb næsten utrætteligt og pressede hårdt på mod slutningen, men de kunne ikke ændre på en fuldt fortjent sejr til Uganda.

Pin It
fairplay2014

 Lyn fik pigernes Fair Play

 Fair Play Girls 2014 gik i år til Lyn FB Klasse G15.

Som begrundelse giver juryen, at valget bl.a. er faldet på Lyn FB, fordi holdet helt uselvisk har medvirket til at hjælpe en skadet modspiller i en situation, hvor holdet ellers kunne have scoret et mål.

Situationen opstod i en kamp, hvor stillingen var 1-1.

Pin It
G19-2014

 Sikker sejr til Fortuna

 LSK Kvinner FK (NOR) - Fortuna Hjørring (DEN) 0 - 3 (0 - 3)

Fredag aften kunne spillere fra Fortuna Hjørring for anden gang på Dana Cups første finaledag hæve pokalen i triumf. Fortunas hold i Klasse G19 vandt nemlig en suveræn og stensikker sejr på 3-0 over LSK Kvinner FK fra Norge.

Hjemmeholdet fik ellers en grim forskrækkelse, da en personlig fejl allerede efter tre minutter kostede et straffespark til modstanderne fra Norge. Men den danske målvogter kunne ånde lettet op, da bolden ramte overliggeren.

I stedet viste hjemmeholdets angribere sig særdeles effektive og træfsikre. Bare to minutter efter bragte Fortuna sig foran på et flot, flot langskud, og da de grønne fra Hjørring dirigerede et hovedstød perfekt i mål, var der reelt ikke meget tvivl om, hvor guldmedaljerne skulle placeres.

Intensiteten og kvalitet faldt en del i 2. halvleg, hvor LSK Kvinner aldrig for alvor formåede at truede danskerne.

Pin It
G17-2014

 Hård og intens norsk finale

 Klepp IL (NOR) - Trott IL( NOR) 2 - 1 (1 - 1)

Der blev løbet rigtig, rigtig mange meter i den rent norske finale i G17 mellem Klepp IL og Trott. Tempoet var højt fra første fløjt, og viljen til at yde en god indsats var stor. Viljen og engagementet udløst dog ikke en masse chancer, men sejren til Klepp på 2-1 var i orden. Klepp havde trods alt de største muligheder, eller i hvert fald tilløb til chancer.

Jenterne skal roses for deres fight, og det var da også helt i kampens ånd, at de to første mål - et til hvert hold - blev scoret på flotte langskud. Klepp bragte sig foran på et skud, der ramte overliggeren og gik i mål. Bare seks minutter udlignede Trott, igen på et flot langskud.

Efter fem minutter scorede Klepp det mål, der skulle blive kampens sidste. Et indlæg efter frispark blev headet i mål, utageligt for Trotts målvogter.

Pin It
G13-2014

 Fortjent finsk sejr

 Forus & Gausel IL (NOR) - Nummelan Palloseura (FIN) 0 - 2 (0 - 1)

På et fantastisk mål scoret direkte på frispark syv minutter før tid fjernede finske Nummelan Palloseura enhver tvivl om, hvor guldet og pokalen i G13 skulle placeres.

Målet til 2-0 var kulminationen på en kamp, der for en stor dels vedkommende blev udkæmpet på midtbanen uden så mange oplagte scoringschancer.

Nummelan Palloseura havde dog klart overtag i spil, så sejren var fortjent. Norske Forus & Gausel skal roses for at blive ved med at tro på chancen, og godt anført af nr. 10 på midtbanen sled og slæbte de norske jenter.

Men forgæves.

Pin It
B12-2014

 Drengefodbold på højt niveau

 B12 Finale: Intercubs C. A. (MEX) - AaB (DEN) 7 - 3 (2 - 2)

Mens danske SHI i finalen i B11 måtte sande, at størrelse godt kan gøre forskellen, så beviste nr. 10 og nr. 11 fra mexicanske Intercubs i finalen i B12, at størrelse ikke altid er afgørende. De to små, men lynhurtige spillere, gav gang på gang hovedbrud i det danske forsvar, det simpelt hen ikke kunne følge med, når ikke mindst Intercubs nr. 10 satte turboen til. En fremragende lille fodboldspiller, der sammen med alle andre aktører var eksponent for drengefodbold på meget højt niveau.

Drengene fra den danske mesterklub AaB leverede sammen med Intercubs en fremragende finale med super højt teknisk niveau. 1. halvleg var meget lige med et lille overvægt til mexicanerne, men fra begyndelsen af 2. halvleg satte Intercubs tingene på plads med to hurtige mål indenfor de første fem minutter.

Så var den kamp afgjort.

Pin It
B11-2014

 Størrelsen gjorde en forskel

B11 Finale: PR Academy (SWE) - Skibsby/Højene IF (DEN) 4 - 1 (3 - 1)

I finalen i Klasse B11 var det tydeligt, at størrelsen kan betyde en afgørende forskel i fodbold. Drengene fra Skibsby Højene IF spillede en fin kamp, kæmpede bravt og gav aldrig op, men mange af de røde fra PR Academy var større og stærkere, og på den baggrund var det fortjent, at det blev til svensk sejr i en underholdende finale.

De svenske pojkar sparkede hårdere og var fysisk stærkest i nærkampene.

Efter en livlig 1. halvleg med to mål indenfor de første fire minutter, blev 2. halvleg mere præget af stillingskrig, hvor PR Academys målmand var næsten arbejdsløs, mens hans danske kollega hev flere flotte redninger ud af ærmerne.

Pin It
G12-2014

 Fejende flot finale

 G12 Finale: Fortuna Hjørring (DEN) - Tiller IL (NOR) 3 -1 (1-1)

Resten af de hold, der med dygtigt fodboldspil har kvalificeret sig til finalerne ved årets Dana Cup, har virkelig noget at leve op til. Årets første finale i Klasse G12 mellem værtklubben Fortuna Hjørring og norske Tiller IL blev nemlig en fejende flot opvisning i benhård fight og ikke mindst fine, fine tekniske detaljer fra begge hold.

Kampen var bare ét minut gammel, da Fortuna bragte sig foran, men gladen varede kun præcis ét minut mere, hvor Tiller udlignede på et fint gennemspillet angreb.

Fem minutter ind i 2. halvleg øgede Fortuna til 2-1 direkte på frispark. Den føring blev øget til 3-1 på et bragende langskud i dommerens tillægstid.

Fortuna vandt fortjent, men Tiller IL havde meget, meget stor ære af kampen. En rigtig mandfolkedyst af to hold fra G12. Flot.


 

Pin It

RSS Feed

SponsorBar