>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

norskefans2015

 Medrejsende fans

 Noget af det første som springer i øjnene, når man bevæger sig rundt mellem fodboldbanerne til Dana Cup er de mange tilrejsende fans. Oftest drejer det sig om forældre, som har valgt at bakker deres børn op under den store turnering. Dette er også tilfældet for Eva Herberg fra Norge, som støtter sin søns hold Team Nes.

'Holdet har deltaget fire gange og det er andet år jeg er med. Vi er en gruppe på 30 familier som er taget med til Hjørring, hvilket vil sige 64 forældre,' siger Eva Herberg. Mens spillerne bor på skole i Løkken, har forældrene lejet lejligheder i nærheden.

Pin It
fifamaster2015

 Trængsel på "banen" hos EA Sport

 Fodbold kan de unge på Dana Cup ikke få nok af. Når de har kæmpet på banens græs i flere timer, fortsætter kampen ved maskinerne hos EA Sport i Dana Cups event-område.

Her belejrer de dagen og aftenen igennem konsollerne og udkæmper kampe mellem deres favorithold – Barcelona mod Real Madrid, Manchester United mod Liverpool osv.. En leg med stor alvor og engagement.

De mange konsoller gjorde deres indtog på Dana Cup i 2014 og i år slår de for alvor igennem. Der er oven i køber arrangeret et en konkurrence om at blive FIFA Dana Cup mester.

Pin It
Estonia2015

 Talenter fra Estland

 Hvis man er interesseret i at se en spændende kamp, så burde man overveje at gå til bane 82 i aften kl. 19.25 for at se estiske Flora FC mod tyske Uetersen TSV i klasse B14. Drengene fra Tallinn tænker tydeligvis fodbold, samtidig med at de viser teknisk kunnen.

'Vi deltager I Dana Cup, fordi det er en stor turnering. Vi har også deltaget I Gothia Cup og I år ønskede vi at være her,' siger holdets to trænere Marko Kuusik og Dmitri Ustritski. Desuden synes de to trænere, at det er en god erfaring for drengene at deltage i en international turnering som Dana Cup.

Pin It
Holland2015

 Kun én hollandsk klub deltager

 H.C.S.C. er den eneste klub fra Holland, der har sendt hold til dette års turnering. Det er både et B15 og et B17 hold. På grund af turneringer i hjemlandet og i nabolande, er det ikke mange hollandske klubber, der finder vej til Dana Cup. H.C.S.C. har dog tradition for at deltage.

- At spille fodbold til Dana Cup giver spillerne en helt anden udfordring. Særligt de skandinaviske hold har været svære at spille mod på grund af deres fysik. I Holland er der mere fokus på den taktiske og tekniske side af spillet, siger Tim Kuurman, der er træner for B15-holdet.

- Men det har kun været en god oplevelse for gutterne at spille mod en anderledes type modstandere. Holdet har løbende udviklet sig og skabt sig en ny måde at spille på efter at have mødt flere fysisk spillende hold.

Torsdag formiddag blev det dog til et snævert nederlag for klubbens B15-hold i første knockout-runde i A-slutspillet. Spillerne har nu planer om at støtte klubbens andet hold, men der skal selvfølgelig også være plads til at slappe af og gå på diskotek.

Pin It
Belgien

 Alene om at repræsentere Belgien

 Mens belgisk fodbold i disse år tordner frem, og de unge talenter står i kø for at markere sig på den internationale scene, er Olve SC fra Antwerpen Edegem alene om at repræsentere Belgien ved Dana Cup.

- Vi har deltaget i Dana Cup adskillige gange, men har også spillet med i både Norway Cup og Gothia Cup, forklarer klubbens formand, Raf Embrechts.

Olve SC er en typisk breddeklub, der blev stiftet i 1969. Klubben har omkring 450 medlemmerne, og turen til Dana Cup bliver først og fremmest brugt til at skabe et godt sammenhold og en fælles forståelse og respekt for hinanden på tværs af de to hold i B19 og B17.

- Vi kommer til Dana Cup, fordi vi synes, det er en fantastisk turnering. Banerne er glimrende, vi har gode modstandere og organisationen fungerer perfekt. Desuden glæder vi os over de mange gode strande i nærheden, smiler Raf Embrechts.

Pin It
Bjergby

 Dana Cup giver godt sammenhold

 Bjergby-Mygdal Idrætsforening (BMI)er en af de rigtig mange lokale idrætsforeninger, der hvert år er med til at skabe det fundament af frivillige, som Dana Cup virker på og er afhængig af. Hver af de foreninger, der stiller deres hjælp og faciliteter til rådighed for verdens tredje største fodboldturnering for ungdomshold, tjener penge på at hjælpe. Det er en gevinst, som luner godt i klubkassen, men der er også andre gevinster, som er lige så vigtige.

- BMI har været med næsten siden 1982, så vi har en lang tradition for at arbejde sammen med Dana Cup. Udover de rare penge, som vi får for vores indsats, skaber Dana Cup et meget stort sammenhold i vores forening. Vi har omkring 80 frivillige, som besætter 110 vagter, og de fleste hjælpere er gengangere, som har brugt en uge af deres ferie i mange, mange år. Mange af hjælperne har naturligvis en tilknytning til BMI, men andre har valgt at hjælpe for foreningens og byens skyld. Vi har eksempelvis en flok pensionister, som kalder sig De Grå Mænd, der løser en række opgaver, fortæller klubformand Søren H. Kristensen.

- Dana Cup giver os en enestående mulighed for at skabe en tæt kontakt med forældrekredsen, men de fleste har deres børn med på vagterne, så allerede fra en meget ung alder bliver byens børn og unge vænnet til, at de gerne må hjælpe til under Dana Cup, og vi har overhovedet ingen problemer med at finde frivillige, siger formanden.

Indtægterne fra Dana Cup administreres af BMIs hovedbestyrelse, således at alle afdelinger får glæde af pengene, der typisk bliver brugt til udenlandsrejser for de unge medlemmer.

Pin It
Kampe2015

 64 hold ryger ud hver time

 I dette øjeblik bliver der kæmpet en hård kamp for at finde ud af,hvilke hold der fortsætter i turneringen,og hvilke der kan se på fra sidelinjen. Alle 64 baner er fuldt besat, og i sagens natur kan der kun være én vinder.

- Derfor ryger der netop nu 64 hold ud i timen, fortæller turneringsleder Ole Vang Brun.

Tirsdag blev der afviklet 850 kampe. Onsdag 848 og i dag 825. Kampe i slutspillet er i forhold til tidligere reduceret med fem minutter i hver halvleg. Desuden afvikles straffesparkskonkurrencer på banerne og ikke på et særskilt straffesparksafsnit.

- Programmet er tæt, og nogle enkelte hold kan risikere, at de skal spille hele fire kampe i dag, andre tre, inden vi ved, hvem der går videre til finalerunderne, siger Ole Vang Brun.

Pin It
Transport2015

 De første rejser snart hjem

 Mens de fleste formentlig synes, at Dana Cup næsten lige er begyndt, så har de første hold allerede bestilt hjemrejse fredag. I alt skal transportafdelingen under turneringen klare hjemrejse for 7000 personer, hvor lørdag bliver den helt store hjemrejsedag.

- Lørdag har vi sørget for hjemrejse for 4900 spillere og ledere, og det er det største antal nogen sinde, fortæller leder af transporten, Jørgen Nielsen.

- På et tidspunkt lørdag formiddag har vi 40 busser på vejene på én gang, og tilsvarende igen lørdag aften. Om søndagen sender vi omkring 2000 hjem. Nogle få hold rejser hjem mandag, mens de sidste første tager afsked med Hjørring tirsdag morgen, siger Jørgen Nielsen, der beder om, at alle på overnatningsstederne er tålmodige.

- På grund af det meget store deltagerantal i år, oplever vi usædvanlig stor aktivitet på vejene. Det betyder, at vores busser eksempelvis har svært ved at komme fra Ths. Morildsvej til Ringvejen, men man kan være rolig: Vi skal nok komme ud på skolerne i god tid, så alle når deres færger, beroliger lederen af Transporten.

Pin It
ghana2015

 Et hold at holde øje med

 I disse dage bliver der spillet masser af underholdende fodbold på banerne in Hjørring. Dog burde man måske holde lidt øje med Lizzy FC fra Accra i Ghana, hvis man gerne vil se noget godt fodbold. Drengene fra Lizzy FC deltager i klasse B15. Faktisk så startede den tidligere franske landsholdskaptajn Marcel Desailly Lizzy Sports Complex.

'Vi deltager i Dana Cup, fordi vi håber på at vinde turneringen,' siger træner Kofi Twumasi. I gruppespillet sikrede holdet sig førstepladsen med 9 points for tre kampe og en målscorer på 12-0. Holdet fra Ghana er i Europa i tre uger for at deltage i Gothia Cup og Dana Cup. Samtidig bruger klubben også rejsen som en god lejlighed til at ryste drengene sammen.

'Spillerne er ikke kun fra hovedstaden, Accra, men fra hele Ghana. Desuden har vi også spillere fra udlandet; for eksempel fra Libanon og USA, men de går naturligvis i skole i Accra,' forklarer holdets træner Kofi Twumasi.

Pin It
Freestyke  0LF5473

 Freestyle varmer op

 Der bliver jongleret med fodbolde som aldrig før ved dette års Dana Cup. Og det er ikke alene på de 65 baner i Hjørring og omegn. I Dana Cups Event-Område afvikles det skandinaviske mesterskab i Freestyle – en sport, hvor der jongleres og vises forskellige tricks med fodbolden. 16 deltagere fra Norge, Sverige og Danmark er tørnet sammen i Hjørring.

Onsdag blev der afviklet en opvarmningsturnering, og der er adskillige finesser at studere.

Der var svensk dominans i denne turnering.

Vinder blev Tobias Becs foran Emil Käldorf og Victor Olafsson alle tre fra Sverige.

Der konkurreres igen torsdag, og fredag finder man så den skandinaviske mester.

Pin It
Ukraineoplevelse

 En kæmpeoplevelse

 12 drenge og deres to ledere har en kæmpeoplevelse på Dana Cup. De er kommet til det fredelige Danmark fra Ukraine, og de får lov til at spille fodbold fra morgen til aften.

Og så viser det sig oven i købet, at drengene har styr på tingene, når det drejer sig om at spille fodbold.

Det er B 11 holdet fra Temp i Ukraine, der brillerer på banen, og har sikret sig førstepladsen i gruppen med 9 points for tre kampe og en målscorer på 27-2.

Nu står drengene over for spændende kampe i slutspil a, og de håber naturligvis alle på, at slutte øverst på sejrspodiet. Men først skal Ukraine-drengene møde Pieta Hotspurs fra Malta i en playoff-kamp.

Pin It
Kieran Bailey

 Den næste generation af fodbold

 Her til morgen havde den engelske dommer Kieran Bailey mulighed for at teste et nyt kamera kaldet GoPro. Kameraet blev placeret på hans bryst, hvilket muliggjorde at TV seerne hjemme kunne følge en fodboldkamp fra dommerens perspektiv.

"Jeg tror, at det bliver en dejlig oplevelse. Det bliver spændende for alle at se, hvad jeg ser. Jeg synes, at det er en god ide", smiler Kieran Bailey, som til daglig er dommer omkring London. Han har deltaget i Dana Cup de sidste fem år, bl.a. fordi han nyder at møde venner. Desuden er det god træning inden sæsonen går i gang derhjemme.

Dog tror han ikke, at dommerne i fremtiden kommer til at benytte dette teknologiske hjælpemiddel.

"Men på den anden side så tror jeg, at man vil se et øget forbrug af teknologiske hjælpemidler. I dag bruger man jo allerede målline teknologi. Og jeg kan godt forestille mig, at man benytter det til offside og lignende. Dog tror jeg ikke, at man vil gøre brug af det ved frispark. I sidste ende vil det stadigvæk være dommerens personlige skøn," understreger dommer Kieran Bailey.

Youtube.com/watch?v=Xsr6ojBzd_c

Pin It
EmilieEsther

 X-factor på Dana Cup

 Kan fodbold også være X-factor? Det synes Emilie Esther, der i foråret begejstrede fredagsseerne på DR 1. Da kom hun selv øverst på sejrsskamlen med sit X-Factor. Da hun onsdag besøgte Dana Cup i Hjørring studerede hun x-factor hos spillerne på Lundergård IF's B17-hold.

Godkendt, men nok ikke helt i toppen. LIUFs tabte kampen til Elverum FB fra Norge.

Alligevel synes Emilie Esther, at det er en god oplevelse at overvære fodbold, når man er sammen med gode venner, og det var hun på anlægget i Hjørring.

- Det er første gang jeg ser en kamp på Dana Cup, men det behøver ikke at være sidste, når jeg som i dag kan være sammen med vennerne.

Vi får en hyggelig og god dag ud af det. Og så er vi jo heldige med det gode vejr.

Selv om de fleste Dana Cup-spillere er udenlandske og sandsynligvis ikke har set dansk X-factor var der også adskillige, der kunne genkende den nordjyske X-factor-vinder. Så det blev til mange venlige smil og hilsener i dagens løb.

Pin It
Wismar2015

 Vidunderlige Drenge fra Wismar

 Den forholdsvis unge tyske klub Anker Wismar FC, som blev stiftet 12. juni 1997, deltager i Dana Cup i klasse B13 for tredje år i træk. De hurtigspillende drenge fra hansestaden Wismar er kommet godt fra start i turneringen med to sejre.

' Tidligere år er vi blevet slået ud i kvartfinalen. Dog drejer det sig jo ikke kun om at vinde, men om at drengene har det sjovt,' siger holdets træner Mathias Tietze, hvis hold venter nye og spændende udfordringer med en ny ungdomstræner efter sommeren.

Desuden synes træner Mathias Tietze at rejsen til det nordlige Danmark kan betale sig, at det er en skøn og interessant turnering.

Pin It

RSS Feed

SponsorBar