>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK
register 2016

Foto: Jess M Madsen

Dana Cup 2016 – tilmelding åbnet!

 

Så er der åbent for tilmelding til Dana Cup 2016.

Spillere og ledere fra 1.087 hold – ca. 20.000 - havde en fantastisk oplevelse i Danmark i 2015, og de står på spring for at komme tilbage i 2016, når Dana Cup afvikles i perioden fra den 25. til den 30. juli.

Vi vil også gerne se mange nye deltagere til denne, verdens mest internationale ungdomsturnering.

Der deltager over 40 nationer.

Der er nu åben for online tilmelding.

Træf en hurtig beslutning, og meld holdet til Dana Cup 2016.

Her i Danmark glæder vi os til at tage imod jer i 2016. Tilmelding her

Pin It
brochure2016

Foto: Jess M Madsen

Dana Cup 2016 brochure

 

Alle de oplysninger, du skal bruge for at tage beslutning om at deltage i Dana Cup 2016 er nu samlet og placeret i den ny brochure Dana Cup 2016.

Her er der – på flere måder - mulighed for at hente al relevant information.

Brochuren kan læses direkte på hjemmesiden, hvor den findes som pdf-fil.

Den kan også downloades, så du kan bevare den på din egen pc'er eller udskrive den i et smukt print.

Nu er det med at se mulighederne igennem og tilmelde sig til Dana Cup 2016.

I 2015 deltog 1.087 hold - rekord – så det er med, at være tidligt ude, så vi kan opfylde dine ønsker.

Her finder du Dana Cup brochuren 2016.

Pin It
Klasserne 2016

Dana Cup 2016 på trapperne

 

Med 1.087 hold blev Dana Cup Hjørring 2015 en succes. Det var den største Dana Cup turnering nogensinde. Den respons, vi har fået, afspejler stor tilfredshed med turneringens kvalitet, så der al mulig grund til at tage fat på planlægning og tilmelding til en ny Dana Cup.

Nu bliver systemet nulstillet og alt gøres klart til Dana Cup 2016 fra den 25. til den 30. juli.

Den 15. september åbner vi for tilmeldinger til 2016.

Klasser og aldersgrænser 2016


B19 Drenge født 1.1.1997 og senere

B17 Drenge født 1.1.1999 og senere

B16 Drenge født 1.1.2000 og senere

B15 Drenge født 1.1.2001 og senere

B14 Drenge født 1.1.2002 og senere

B13 Drenge født 1.1.2003 og senere

B12 Drenge (7 mands) født 1.1.2004 og senere

B11 Drenge (7 mands) født 1.1.2005 og senere

G19 Piger født 1.1.1997 og senere

G17 Piger født 1.1.1999 og senere

G16 Piger født 1.1.2000 og senere

G15 Piger født 1.1.2001 og senere

G14 Piger født 1.1.2002 og senere

G13 Piger født 1.1.2003 og senere

G12 Piger (7 mands) født 1.1.2004 og senere

Endnu engang tak for i år... og så er I naturligvis hjertelig velkomne til Dana Cup Hjørring 2016!

Vi glæder os til at se jer!

Pin It
finaler2015

Foto: Jess M Madsen

Oplev finalerne hjemme hos dig selv

 

Gik du glip af de spændendende A-finaler ved dette års Dana Cup eller har du lyst til at opleve dem endnu en gang, har du muligheden her på vores YouTube kanal, på Dana Cups Facebook-side og på de øvrige sociale medier.

Samtlige A-finaler blev live-streamet ved Dana Cups to store finaledage. Dana Cups tv-hold, reportere og kommentatorer var på Bredbånd Nord Arena – Hjørring Stadion – for at dække finalekampene.

De blev set af tusindvis af seere Verden over, og nu er der altså mulighed for at opleve og genopleve finalekampene fra Dana Cup 2015.

Dana Cup YouTube

Pin It
tak 2015

Tak for i år

 

Dana Cup siger tak til deltagere, ledere, dommere, frivillige hjælpere, borgere i Hjørring Kommune og alle de mange, der i øvrigt har været med til at bære dette års turnering igennem til succes.

Vi glæder os allerede til Dana Cup 2016 25. – 30. juli.

Efter 2755 kampe er pokalerne delt ud og vi tager en kort og tiltrængt pause – så vender vi tilbage for fuld styrke, og gør Dana Cup 2016 til endnu en god oplevelse.

På gensyn.

Dana Cup

Direktør Jette Andersen

Pin It
Bedste Klub2015

 Düren-Niederau blev bedste klub

 Med et samlet pointtal på 31 blev Düren-Niederau fra Tyskland den klub, der scorede flest point under Dana Cup 2015. Det er således tredje år i træk, at den tyske klub bliver kåret som bedste klub. I år er det i øvrigt 30. gang, Düren-Niederau deltager i Dana Cup

Nummer to blev Hinna FB fra Norge med 26 points, mens Skedsmo FK også fra Norge har samlet 24 points.

fShare
0
Pin It
B16-2015

 Hinna FB (NOR) - Pequeninos do Jockey (BRA) 4 - 6 efter straffesparkskonkurrence (1 - 0)

 Hinna havde bestemt ikke i sinde at lægge sig ned for de traditionelt stærke brasilianere fra Pequeninos do Jockey. Nordmændene gik fuldstændigt uimponeret til kampen, og derfor var det også helt i orden, at Hinna på et tordnende langskud fra fløjen kunne bringe sig foran 1-0 efter 22 minutters spil.

Kampen var intensiv og tæt uden de helt store højdepunkter, og der skulle et uheldigt norsk selvmål til, før Pequeninos do Jockey mod slutningen af 2. halvleg fik udlignet. Da der ikke blev scoret yderligere, måtte der forlængelse til, og her sat brasilianerne tryk på kedlen og pressede Hinna i bund. I det 60. minut ramte de således overliggeren to gange på 10 sekunder, uden dog at få scoret.

I straffesparkskonkurrencen var Pequeninos do Jockey derimod fuldstændig usvigeligt sikre. Fem skud og fem sikre scoringer, og da Hinna misbrugte det første forsøg, gik også finalestævnets sidste guldmedaljer til Brasilien.

Pin It
B14-2015

 Pequeninos do Jockey (BRA) - Düren-Niederau (GER) 2 - 1 (1 - 0)

 Pequeninos do Jockey levede op til tidligere års præstationer. Klubben er efterhånden blevet fast inventar på verdens tredje største fodboldturnering for ungdom, og de boldglade brasilianere har henrykket publikum år efter år. Derfor er forventningerne også altid tårnhøj, og årets B14-hold indfriede dem til fulde.

Især i 1. halvleg tryllede de brasilianske talenter med lækre detaljer. Føringsmålet efter bare tre minutter var fantastisk. En kanonhårdt skud udenfor feltet uden chance for den tyske målmand, som også var prisgivet seks minutter senere, da Pequeninos do Jockey øgede føringen efter friske og snævre driblinger i målfeltet.

I 2. halvleg skruede brasilianerne en smule ned for blusset, og den mulighed lod tyskerne ikke gå fra sig. Efter seks minutter reducerede Düren-Niederau på en rigtig fin scoring tæt under mål. Det tyske pres fortsatte, men brasilianerne red stormen af og sluttede kampen med at kontrollere begivenhederne, således at de fortjente guldmedaljer aldrig kom i fare.

Pin It
G14-2015

 Ottestad IL (NOR) - Haugar SK (NOR) 1 - 3 (0 - 1)

 De to norske hold fra Ottestad og Haugar stod for en af lørdagens mest underholdende finaler. Selv om Haugar vandt en komfortabel sejr, har begge hold meget stor ære af kampen. Ottestad kæmpede og troede på chancerne lige til sidste fløjt, og det kom der en fin fodboldkamp ud af.

Haugar bragte sig foran med 1-0 efter 10 minutters spil, og bare fem minutter senere præsterede holdets fysisk stærke angriber finalerundens flotteste langskud, der via undersiden af overliggeren drønede i mål.

Bagud 0-2 satte Ottestad en ny offensiv ind, og indsatsen blev belønnet, da holdet direkte på frispark reducerede til 1-2. 10 minutter før tid afgjorde Haugars enlige angriber dog sagen, da nu nettede for anden gang i en glimrende fodboldkamp.

Pin It
B19-2015

 Hjørring AIK Frem (DEN) - Vigør FK (NOR) 1 - 4 (0 - 0)

 I en kamp, der nærmest var blottet for chancer, måtte det lokale hold fra Hjørring strække våben til sidst. Det nærmeste, publikum kom en scoring i både den ordinære og ekstratiden, var et skud på stolpen fra Hjørring AIK Frem i 2.halvleg. Ellers foregik spillet midt på banen i en fysisk betonet fight, hvor ingen af holdene var i stand til at skabe egentlige målchancer.

Da ingen af holdene formåede at score et regulært mål, måtte spillerne ud i straffesparkskonkurrence, og her satte Vigør effektivt tingene på plads. Nordmændene formåede at score på sine første fire spark, og da hjørringenserne kun kunne score på ét, var guld og sølv fordelt.

Hjørring AIK Frem har aldrig været i en A-finale tidligere, så andenpladsen i Dana Cup 2015 var klubbens bedste placering nogen sinde.

Pin It
G15-2015

 Bønes IL (NOR) - Forus & Gausel IL (NOR) 0 - 2 (0 - 0)

 Anføreren fra Forus & Gausel gjorde sig til holdets mest populære pige, da hun fem minutter inde i 2. halvleg bragte sit hold foran med 1-0 i finalen mod Bønes. Og da Forus & Gausel bare to minutter senere øgede til 2-0, var der svært at se, hvordan Bønes skulle komme igen i en kamp, der var præget af meget tilfældigt spil.

I 1. halvleg blev bolden sparket meget fra straffesparksfelt til straffesparksfelt. Tit røg den ud over sidelinjen, så det var svært for begge hold at få etableret et struktureret spil. Alt for mange bolde havnede på de forkerte fødder, og derfor var det en stor forløsning, da Forus & Gausel endelig fik hul på målscoringen.

Med en hovedstød og et skud på overliggeren var det alt i alt Forus & Gausel, der var tættest på at score, og derfor var det i orden, at det også var dem, der stod med den største pokal efter dommerens sidste fløjt.

Pin It
uniktnorsk

 Et unikt norsk hold

 Den norske fodboldklub Freidig SPK har i år sendt otte hold til Dana Cup. Et af holdene skiller sig ud fra de øvrige. Det drejer sig om pigeholdet i G13-rækken. Her har man nemlig valgt at danne et mix-hold, der består af søskende fra de ældre Freidig-hold, venner af disse og enkelte spillere fra naboklubber i Trondheim.

- De sidste tre sluttede sig til træningen i Lønstrup dagen før den første kamp, og selv om det er blevet til tre nederlag, så er humøret højt hos pigerne. Formålet med mix-holdet er nemlig, at pigerne skal have det sjovt og skabe nye venskaber, fortæller træneren Peter Ibsen.

Med et blink i øjet tilføjer han, at spillerne har fået ordre på at hygge sig og spise en masse slik op til den næste kamp.

- Det er endda første gang, at pigerne spiller med 11 på banen. Enkelte havde ikke engang spillet fodbold før turneringen, men nu har de fået lyst til mere. Desuden er det en måde at få aktiveret de mindste søskende på, tilføjer han.

Det er hverken første eller sidste gang Freidig SPK laver sådan en sammensætning. Man har i de seneste år sendt mixede hold af sted til Dana Cup, Norway Cup og Gothia Cup, hvilket fortsætter.

Pin It
B15-2015

 Gimletroll IK (NOR) - Sandefjord BK (NOR) 3 - 4 efter straffesparkskonkurrence (0 - 0)

 I fodbold er det ikke altid, at retfærdigheden sker fyldest, og i kampen mellem Gamletroll IK og Sandefjord BK kunne sejren såmænd være gået til begge sider. Ingen af holdene formåede nemlig at score i hverken ordinær eller ekstra spilletid, men da Gimletroll kun formåede at score på tre straffespark og Sandefjorde til gengæld placerede fire bolde bag målmanden, løb de gule med guldet.

Og det var Sandefjord, der gennem hele kampen var tættest på og langt farligst. Alle farlige forsøg var signeret Sandefjord og i både 1. halvleg og igen i den forlængede spilletid var det Sandefjord, der havde de fleste og de største chancer. Gimletroll var hårdt presset og brugte de fleste kræfter på at forsvare sig.

Ind ville bolden bare ikke, før straffesparkskonkurrencen.

Pin It
bones

 Dana Cup kaster af sig

 Dana Cups rekordstore antal gæstende hold og de medrejsende fans fylder meget i bylivet i Hjørring.

Det skaber liv i byen, og handel i alle former for forretninger. Dette rykind vækker glæde hos bl.a. Bone's i Hjørrings Østergade.

- Byen fyldes af masser af glade mennesker, der opfører sig pænt og ordentligt, og som med højt humør besøger restauranten. Vi havde travlt sidste år under Dana Cup, men vi har haft endnu mere travlt i år med mange glade gæster, erfarer Ole Søndergård, fra Bone's Hjørring.

- Der skal lyde en stor tak til alle, der arbejder for Dana Cup, og ikke mindst de frivillige folk, der knokler fra morgen til aften. Den indsats giver grundlag for en god, indbringende handel og en festlig uge i byen.

Pin It

RSS Feed

SponsorBar