>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

changeformoede1

 Chance for at møde professionelle talentspejdere

 Kan du mere sparke hårdere end 90 km/h? Så er standen af det Internationale Football Academy midt på eventområdet det helt rigtige sted for at afprøve din råstyrke, når det gælder af få tyret bolden i mål. Du har hele tre forsøg til at få målt din personlige tophastighed i målspark og samtidig deltage i en enestående konkurrence hos det Internationale Football Academy. Foruden gevinster i hver aldersklasse, vil vinderen med det hårdeste skud på Dana Cup få chancen for at spille foran professionelle talentspejdere i England.

Grundlagt i 2007 kan det International Football Academy allerede fremvise imponerende resultater, når det gælder talentudvikling og uddannelse af deres spillere. Flere af deres tidligere spillere har tegnet kontrakt med topklubber i hele Europa og USA. De studerende kommer fra hele verden til Stamford, Lincolnshire, for at deltage i korte ugentlige kurser eller det to-årige fodboldprogram.

saksespark

 Test dine evner på Event området

 Hos adidas Experience Arena på Event området har du nu mulighed for at få et billede af din helflugter eller saksespark sendt gratis til din mobil.

'Vi er på tur med Adidas, hvor vi arrangerer en fodbold begivenhed. Her har vi et fodbold bur, hvor man kan spille to mod to. Endvidere kan man prøve de sidste nye adidas modeller. Dette er naturligvis en stor del af det. Vi har også en forlystelse, hvor man kan lave en helflugt eller et saksespark og vi tager således spillerens billede,' forklarer Johannes Schander. Du kan træffe Johannes dagligt fra kl. 10.00 til 18.00.

dommerartikel

 Dommerne gjorde klar til kamp

 Tidligt tirsdag morgen fløjter dommerne op til de første kampe ved Dana Cup 2016. Knap 2900 kampe skal afvikles, og 275 dommerne skal sørge for, at kampene afvikles efter de gældende fodboldregler.

På to møder mandag blev dommerne orienteret om, hvordan kampene skal afvikles. Nyt i år er eksempelvis, at straffespark ved mållighed efter ordinær spilletid afvikles på den bane, hvor kampen er spillet på. Ender en kamp eksempelvis 1-1, går spillerne umiddelbart til straffespark. Efter indledende runder spiller holdene to gange fem minutters forlænget spilletid, inden en eventuelt straffesparkskonkurrence.

Leder af juryen, Finn Larsen, indskærpede overfor dommerne, at kampene skal fløjtes op til tiden.

- Med næsten 2900 kampe skal der ikke mange minutters overskridelse pr. kamp til, før hele turneringsplanen skrider. En kamp kan maksimalt udsættes i 10 minutter, hvis det ene af holdene f. eks. ikke er dukket op til kampstart, bliver kampen tabt af det hold, som ikke er dukket op, gjorde Finn Larsen opmærksom på.

Arnebolt 2016 a

 Hjørring bakker massivt op om Dana Cup

 Den positive omtale, Hjørring får i forbindelse med Dana Cup, kan ikke købes for penge. Derfor er borgmester Arne Boelt da heller ikke et sekund i tvivl om, at Hjørring Kommune naturligvis skal bakke massivt op om verdens tredje største fodboldturnering for ungdomsspillere.

- I kommunen skal vi strække os rigtigt langt og være med til at sikre, at Dana Cup kan udvikle sig og fortsat vokse sig større og endnu mere professionel og dermed interessant for fodboldspillere fra hele verden, siger Arne Boelt, der selv går i spidsen for at være med til at eksponere turneringen. Mandag byder han således velkommen til to udvalgte hold, lige som han står for den officielle åbning mandag aften på stadion.

- Allerede fire måneder inden afviklingen af årets Dana Cup mødes kommunens medarbejdere med Dana Cup for at diskutere afviklingen af årets turnering. Efterfølgende mødes Hjørring Kommune med Dana Cup et par måneder efter for at evaluere årets turnering. For os er det vigtigt, at vi er på forkant med udviklingen, således at kommunen kan være med til at sørge for en sikker og spændende fodboldturnering. Vi har f. eks. stor fokus på sikkerheden og forstærker indsatsen i uge 30. Vi har deltaget i opførelsen af det ny halkompleks i Park Vendia, således at spillere og ledere nu kan indtage deres måltider i sikre og tidssvarende omgivelser, som bruges til sport i det daglige, og som er forberedt til Dana Cup i uge 30. På kommunens skoler har vi åbnet for endnu flere lokaler, som spillerne kan overnatte i, og vi er i det hele taget parat til at strække os langt for at både Hjørring og Dana Cup fortsat kan udvikle sig, fastslår borgmesteren.

- Nogle mener, at det må koste kommunen en masse penge. Nej, overhovedet ikke. Vi investerer i kendskab, og uanset hvor jeg kommer i officielle ærinder, møder jeg mennesker, der kender Hjørring og Dana cup, siger Arne Boelt.

Dommere

 Dommere samarbejder på tværs af grænser

 Med dommere fra hele verden har Dana Cup i mange år været internationalt mødested for fodboldens opmænd. Nu er organisationen, der holder styr på de mange fodbolddommenre, også blevet international.

Tyske Thorsten Vekens står sammen med danske Kasper Poulsen for hele Dana Cups dommer-organisation. Og det er dermed en rutineret duo, der har overtaget ledelsen fra Søren Bach, der i stedet er trådt ind i turneringens jury.

Thorsten Vekens var første gang med ved Dana Cup som dommer i 1998 og har efterfølgende fungeret som leder for en gruppe af tyske dommertalenter. De seneste år har han været assistent for Søren Bach.

Kasper Poulsen har i en årrække været ansvarlig for indkvarteringen på Dana Cup og kender således turneringen indgående.

- Thorsten har ansvar for at placere dommerne på kampene og det dommerfaglige, mens jeg står for det administrative, forklarer Kasper Poulsen.

- I øjeblikket har vi 275 dommere til rådighed, men tallet ændrer sig løbende, for vi oplever desværre, at nogle dommere må melde afbud af forskellige grunde, siger Thorsten Vekens, der tilføjer, at der sidste år skulle indplaceres 260 dommere. Heldigvis er der en lang venteliste med kvalificerede dommere, som gerne træder til.

Tredje ben i dommerorganisationen er Thomas Jensen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Boldspil Union (DBU) og er med til at sikre, at dommerne aflønnes i forhold til de regler, som DBU har udstukket.

- Dana Cup er i høj grad en social fodboldturnering, og det smitter også af på dommersiden. Vi hygger os, når dagens sidste fløjt har lydt. Vi har en lukket Facebook-side, hvor vi holder kontakten med hinanden hen over året. Derfor vil vi også helst, at dommerne bor her og er til stede i hele ugen. På den måde vedligeholder vi forholdet til hinanden, og vi kan hurtigt sætte en dommer på en kamp, hvis der opstår et behov, påpeger Thorsten Vekens, Kasper Poulsen og Thomas Jensen.

turnering965

 2900 kampe før vinderne er fundet

 Når den sidste finale er spillet lørdag ved aftenstid, er der afviklet præcis 2895 kampe ved Dana Cup 2016 - 140 flere end i 2015. Med 65 flere hold end i 2015 er der selvsagt også flere kampe og brug for endnu flere fodboldbaner.

- I år spiller vi således på 70 baner mod 65 sidste år, forklarer planlægger af turneringen, Ole Vang Bruun, der bruger måneder på at lægge det gigantiske puslespil, der til sidst bliver til verdens tredje største fodboldturnering for ungdomsspillere.

I virkeligheden kunne han sagtens lægge alle tilmeldingerne ind i et computerprogram og lade softwaren klare resten.

- Men som en service overfor holdene forsøger vi at imødekomme de mange særlige ønsker, som klubberne måtte have. Mange klubber ønsker, at kampe, som klubbens hold er involveret i, ikke afvikles på samme tid, fordi der kan være spillere, der medvirker på mere end ét hold. Hvis vi eksempelvis har otte hold med fra Oslo-området sørger vi så vidt muligt for, at de ikke umiddelbart kommer til at spille mod hinanden. Vi prøver også at tilrettelægge kampe sådan, at holdene fra et større område ikke mødes i de første kampe. Stiller et land med to klubber, placerer vi dem i hver sin turneringshalvdel, så de ikke kan mødes før en eventuel finale, lige som min ambition er, at alle hold som minimum skal have mindst én kamp i centerområdet, men med så mange hold må jeg for første gang konstatere, at der er hold, som ikke kommer til at spille i centerområdet, siger Ole Vang Bruun med beklagelse i stemmen.

- I år arbejder vi med 284 grupper med fire hold i hver og 17 grupper med fem hold i hver. 90 af de 284 grupper havde særlige ønsker, så det kan sagtens blive en ret omfattende puslespil at få alle ønsker til at gå op, påpeger turneringsplanlæggeren.

IMG 8239

 Når der spilles, skal der også handles

 Nu er den Officielle Dana Cup Shopping Guide 2016 på gaden.

Her giver vi dig mulighed for at forberede den handel, der naturligvis hører med, når der skal spilles fodbold.

Shopping Guiden kan studeres her, og på Dana Cup udleveres den i Informationscentret, samt i SportMasters telt.

Velkommen til shopping på Dana Cup

 0LF2439

 Sydkorea og St. Croix på rådhuset

 En af de faste traditioner under Dana Cup er, at to hold udvælges til en officiel modtagelse på Hjørring Rådhus, hvor borgmester Arne Boelt byder på forfriskninger og gaver. Inden modtagelsen tænder repræsentanter for de to hold faklen ved City Scenen sammen med borgmesteren som et signal om, at nu er verdens tredje største fodboldturnering for ungdom i gang.

Æren tilfaldt i år Rising Star fra Sydkorea og VIAYSO fra St. Croix, som repræsenterer henholdsvis pigerne og drengene ved Dana Cup, som direktør for turneringen, Jette Andersen, understregede ved modtagelsen på Hjørring Rådhus.

Jette Andersen bød velkommen til verdens mest internationale fodboldturnering, som i år besøges af 1157 hold fra 50 forskellige nationer.

Borgmester Arne Boelt bød velkommen til Hjørring, som glæder sig til at tage imod mere end 25.000 gæster fra Dana Cup.

En repræsentant fra Rising Star kunne fortælle, at holdet består af spillere fra forskellige lande. Forældrene arbejder i Sydkorea, og børnene går typisk i international skole. Et par af spillerne er endda fra Danmark.

På samme måde fortalte en repræsentant for VIAYSO, at klubben også stiller med spillere fra forskellige lande i Caribien samt fra det meste af USA. VIAYSO deltager for første gang i Dana Cup og stiller op i B14 og B19.

Til borgmesteren var der en fin gave, som bl.a. bestod af en flaske rom produceret i Virgin Islands.

ABBA show pressefoto

 Dana Cup-VIP med festlig musik

 ABBA's melodier og sange klinger for evigt. Selv om det var toner, der blev lanceret i 70'erne og 80'erne skaber de stadig en fantastisk stemning blandt såvel unge som ældre.

Den stemning oplever Dana Cups ledere og samarbejdspartnere m.fl. ved årets VIP-arrangement i Fiberhallen tirsdag aften.

De kommer til at lytte til den populære gruppes "Dancing Queen", "Voulez-Vous", "Waterloo" og "Mamma Mia", der er de absolutte ørehængere.

Det er to danske, smukke og meget velsyngende piger der har taget sangene til sig og udviklet et brag af et ABBA show. Pigerne er fulde af liv, glæde og diskorytmer og selvfølgelig klædt i de karakteristiske og meget iøjnefaldende ABBA kostumer.

Pigerne synger og fester med publikum og inviterer til fællessang.

Transport2016

 8500 skal med bussen

 Med 1153 tilmeldte hold sætter Dana Cup endnu engang en enestående rekord. Med næsten 65 flere tilmeldte hold i 2016 i forhold til 2015, stilles der yderligere krav til den omfattende transport, som Dana Cup tilbyder alle hold.

- Med 65 flere hold skal vi transportere op mod yderligere 1000 personer til og fra færger, lufthavne, jernbanestationer og andre steder, og alene søndag aften ved 19-tiden havde vi 52 busser ude at køre – heraf 33 ved Color Line i Hirtshals, fortæller ansvarlig for transport, Jørgen Nielsen.

- Hertil kommer, at vi med de mange hold har været nødt til at finde yderligere muligheder for indkvartering. Vi har således indlemmet skolerne i Løkken og i Hundelev, lige som det er nødvendigt at spille på banerne i Horne ved Hirtshals, siger Jørgen Nielsen, der yderligere er ansvarlig for organiseringen af den omfattende gratis daglige kørsel mellem skolerne, centerområdet og fodboldbanerne i Hjørring Kommune.

March 2 DSC 0365

 Dana Cup med festlig, traditionel åbning

 Marchmusik og sangtoner, festlig hujer og blafrende faner er den cocktail, der kendetegner åbningen af Dana Cup. Den tradition følges på Dana Cup nr. 35, som åbner på Bredbånd Nord Arena mandag den 25. juli.

Når åbningsoptoget sætter i gang fra HALLEN Park Vendia rummer det hele to garder, nemlig Brovst Pigegarde og Juelsminde Pigegarde.

De to garder holder optoget i gang på ruten, der fra HALLEN Park Vendia går af Idræts Alle, Norgesvej, Blåsigvej, Sct. Olai Plads, Springvandspladsen, Østergade, Langelandsgade og Skolevangen til Bredbånd Nord Arena.

Repræsentanter for de 49 deltagernationer gør denne åbningsaften til årets mest festlige i Hjørrings bymidte.

På Bredbånd Nord Arena fortsætter festlighederne.

Der er underholdning med Kat Stephie og dansere, DFFC Freestyle Football demonstrer boldbehandling ud over det sædvanlige, og så når man frem til selve åbningen, der foretages af Hjørrings borgmester Arne Boelt.

Aftenens fornemste underholdning leverer den danske kunstner Wafande. Han skal nok skabe stemning blandt de mange deltagere og de lokale, der møder op. Der er tradition for at byen liver med, når det er Dana Cup-uge.

08.10.2013 Invitation

Ændring af turneringsprogrammet

 

Nu er eventulle ændringer i turneringsplanen indarbejdet, så check lige planen online en ekstra gang inden tirsdag den 26. juli før jeres første kamp.

HUSK!

Alle hold skal checke ind i Dana Cup "Check-in", i HALLEN Park Vendia Thomas Morildsvej 11, 9800 Hjørring.

Kun én leder eller træner kommer til check-in, ikke hele holdet.

UNDGÅ KØ – Alle der ankommer søndag bør checke ind søndag!

Hvis et hold ikke er checket ind i HALLEN Park Vendia senest mandag, kan det ikke deltage i turneringen.

CHECK-IN er åbent:

Søndag den 24. juli - kl. 10.00 – 22.00

Mandag den 25. juli - kl. 08.00 – indtil alle er checket ind.

Døgntelefon + 45 9891 1300

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

sportmaster event

adidas og SPORTMASTER er nu klar til shopping!

 

Det vrimler med tilbud på sports-og andet fritidstøj på Dana Cup 2016.

adidas og SPORTMASTER har klargjort shopping-hæftet for Dana Cup 2016 – og du kan forberede dig på handelen ved at se hæftet online her. Der kan handles i såvel det store, traditionelle telt, som i en ny "outlet-butik"! Begge muligheder finder du i Dana Cups centerområde.

Som shopping-hæftet viser her for teltet og her for outlet er der alt hvad et såvel et ungt som et lidt ældre fodboldhjerte kan begære. Den specielle og rummelige Dana Cup 2016 kollektion er også meget fristende.

Du er velkommen hos adidas og SPORTMASTER fra søndag til lørdag i uge 30.

sportmaster event2

faarup

Fårup Sommerland et must under Dana Cup!

 

Er du med på Dana Cup, er det også et must, at du besøger Fårup Sommerland. Her kan du i smukke og meget spændende omgivelser slappe af ovenpå hårde kampe eller lade op til de næste opgør. Det er et attraktivt mål for de mange, der følger med de unge fodboldspillere til Danmark, og ønsker en lille pause fra kampspændingen. Fårup Sommerland har gennem årene vundet adskillige priser, og er en forlystelsespark ud over det sædvanlige. Det er en imponerende 5-stjernet attraktion, en top-klassificering, der garanterer for optimale oplevelser. Den 6. oktober blev Fårup Sommerland kåret som Europas næstbedste forlystelsespark.

Kun 40 km fra Dana Cup-centret er dette center placeret midt i noget af det skønneste og friskeste Danmark. Hvert år får såvel børn som voksne fantastiske oplevelser i Fårup Sommerland, oplevelser der i mange år frem over supplerer de gode minder fra Dana Cup. Det er oplagt, at benytte en pause i Dana Cup til en tur i Fårup Sommerland, og det er muligt, at runde Dana Cup af med en dag i Fårup Sommerland.

Deltagerne i Dana Cup kan ugen igennem med stor rabat købe billetter til DKK 220,- pr. person, eksklusiv transport, i Dana Cups Information. Billetterne kan også købes via deltagerklubbens login side. Så ligger de klar, når I kommer til Dana Cup check-in.

Fredag den 29. og lørdag den 30. juli er der indsat busser mellem Hjørring og Fårup Sommerland.

Der er afgang fra Busterminal på Hestkærvej: kl. 09.00, kl. 11.00 og kl. 13.00, og der køres retur fra Fårup Sommerland: kl. 16.00, kl. 18.00 og kl. 20.00

En billet, der dækker både transport og entré, koster DKK 310,- pr person. Den kan kun købes i Dana Cups Information.

Som noget helt nyt i år, kan man også køb et adgangs-armbånd til hele ugen for kr. 300,- excl. busbillet. 

Læse mere her 

Download Fårup Sommerland App'en til iPhone/iPad eller Android allerede i dag her

faarup-sommerland-logo

RSS Feed

SponsorBar