>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

jrx Kopi

JR - John Robert Larsen - død

 
Fortuna og Dana Cup har mistet en ildsjæl, der for over 50 år siden for alvor satte skub i kvindefodbolden i Hjørring og for 36 år siden tog initiativ til grundlæggelse af den ungdoms fodboldturnering – Dana Cup – der skulle vise sig at blive en af Verdens allerstørste og et enormt aktiv ikke alene for ungdomsfodbold, men også for Hjørring by og egn.

John Robert Larsen, som hele verden lærte at kende under navnet JR, blev 75 år gammel. For 10 år siden mistede JR sin hustru Gerda. Han overleves af sønnerne Jimmy og Tommy.

JR blev født og voksede op i Toftegade i Hjørring. Der blev spillet meget fodbold i gaden, og da han nåede en passende alder, var det helt naturligt, at han blev meldt ind i fodboldklubben AIK Hjørring Frem. JR var ikke så gammel, inden hans interesse i og talent for lederarbejde viste sig. Så han kom til at bestride opgaver som træner, bestyrelsesmedlem og meget mere. Fodbolden var en meget stor del af hans dagligdag, men en uddannelse klarede han også. 
 
JR kom i lære hos trælastvirksomheden Møller Lee – datidens Byggemarked. Efter endt læretid ønskede han at prøve andet, og det blev til et job på Hirtshals Fiskeauktion. Det var i perioden i Hirtshals, JR fik ideen til Dana Cup, og den første turnering blev spillet i 1982. Det skete 20 år senere end han var initiativtageren til kvindefodboldklubben Fortuna. Det var da også Fortuna, der animerede til Dana Cup. Fodboldklubben ville fremad, og det krævede flere penge, end der kunne samles ved traditionelle bankospil.

I begyndelsen var Dana Cup af en størrelse, som JR kunne overkomme samtidig med at han passede arbejdet på fiskeauktionen. Herfra havde han dog også – ikke altid med auktionsmesterens viden - kontakt med klubber Verden over. I 1984 blev Dana Cup-arbejdet dog så omfattende, at JR blev ansat her. JR havde altid en formidabel evne til at samle folk om sig, og hans energi og initiativ smittede i en grad, så det hele blomstrede. Det gjorde Dana Cup og det gjorde Fortuna med stadig bedre resultater. Det var organisationer præget af sammenhold.

Fortuna og Dana Cup blev JR’s liv. Her tilbragte han størsteparten af sin tid – som manager i Fortuna og direktør i Dana Cup. Engagementet i Fortuna bragte ham i kontakt med hele den danske fodboldverden, hvor han inden for kvindefodbold blev en institution. Han blev hædret med DBUs sølvnål, og var naturligvis æresmedlem i Fortuna.
 
John brasilianere
Jockey mm
 
JR kæmpede for at gøre Dana Cup international, og det er lykkedes. Specielt stod brasilianske fodboldspillere hans hjerte nært.
 
Dana Cup satte ham i kontakt med hele Verden. Hvad enten de kom til Dana Cup fra Brasilien, Canada, Rusland, Nigeria, Australien eller Skandinavien, var det altid JR, der skulle hilses på og snakkes med. Ligeså meget som Dana Cup blev en institution i fodboldverdenen blev JR det.

Da JR stoppede sit daglige virke i Dana Cup i 2012 forblev han aktiv i Dana Cups bagland, hvor der blev sat pris på hans store erfaring, og det i en sådan grad, at han i 2016 blev udnævnt til Ærespræsident. 
 
I den travle fodboldtid fik JR lige for en kort tid – en periode i 80’erne – tid til byrådsarbejde. På det tidspunkt viste det sig dog at være for ”stillestående” i forhold til JRs temperament. I de seneste år blev aktiviteten med lokalpolitik genoptaget og denne gang til stor glæde for JR selv og for hans gruppe i byrådssalen. Nu kom socialdemokratiet og Hjørring Byråd til at nyde gavn af hans store lokale indsigt.

 

NB 02.11.17

Nye farver på Visaro og Furon

 

Nye farver for spillere som ’Dictate the play’ og ’Devastate the defence’

New Balance Fodbold løfter sløret for nye friske farveopdateringer for Furon 3.0 og Visaro 2.0. Den nye farve på Furon er en kombination af Bolt og Royal Blue med Energy Red detaljer der skiller sig ud fra mængden. Visaro er opdateret med en sort finish på oversiden af skoen kombineret med Bolt Blue på snørebånd og knopper.

Furon 3.0 er designet for spillere, der definerer resultatet af en kamp ved at Devastate the defence. Støvlerne er designet med tanke på acceleration og præcision. En letvægts konstrueret hybrid mesh med solid støtte. Furon er designet med en letvægts TPU/Polyester mesh øvre for eksplosiv kraft og god føling med bolden. En testbaseret REVlite sål der giver retningsbestemt trækkraft målrettet mod accelerationsbevægelser og støddæmpning. Furon-spillerne Jesus Navas og Kevin Mirallas debuterer i de nye støvlefarver i kamp denne weekend.

Som supplement til denne udgave er der en ny farve til Visaro 2.0 støvlerne. Spillere med Visaro kommer på banen for at Dictate the play. Med bevægelighed, afleveringspræcision og game changing kreativitet påvirker de spillet overalt, hele tiden, hver gang. Visaro hjæper med at levere ultra præcise lange og korte pasninger, samt Game Changing løb og bevægelser.

Manager for New Balance Fodbold Richard Wright har udtalt følgende om de nye farveopdateringer “Furon 3.0 er blevet modtaget rigtig godt, og derfor har vi i et tæt samarbejde med vores spillere udviklet en ny farvekomposition for både Furon og Visaro. Det er et rent og dristigt sæt farver, som umiddelbart nemt kan genkendes på banen, og vi er sikre på, at både pro- og parkspillere vil synes rigtig godt om dem”.

De nye Furon og Visaro støvler vil være globalt tilgængelige på: 

www.newbalance.com/football (US)
www.newbalance.co.uk/football (UK) 

fra den 2. november 2017.

NB2 02.11.17
 

 

brochure2018

2018 Brochure er klar

 
Fra den 23. til den 28. juli Dana Cup Hjørring endnu engang.
Vi byder velkommen til en uge med fantastisk ungdomsfodbold i Hjørring – Danmark.

I 2017 deltog 1.067 hold fra 45 nationer.
Vi forventer op mod 1.100 hold i 2018.

Grundlagt i 1982. 36 års erfaring i at organisere og afvikle en ”Verdensklasse” international ungdomsfodboldturnering. Flere end 700.000 deltagere fra 115 nationer har i årenes løb deltaget. Det fortæller alt om vores event!

Læs vores brochure online, download eller bestil post-levering her

Velkommen til Dana Cup Hjørring 2018.
yourstory17.10.17

Fortæl din historie - SGV Surf SC - USA - B16

 

Fortæl os kort historien om din klub / dit hold?

Vores klub SGV Surf SC er direkte tilknyttet San Diego Surf SC. Vi er en afdeling bestående af hold fra 2001/2002, hvor kernen består af otte 2002-spillere. Vi har været sammen i mere end tre år. Vi er i toppen, hvad angår ungdomsudvikling og betegnes som en af de bedste klubber i USA. I 2018 har Surf SC eksisteret i 41 år.

Er det din første gang på Dana Cup, hvis ikke, hvor mange gange har din klub deltaget før?

I 2018 er vi for første gang med på Dana Cup, men det bliver ikke vores sidste besøg. Vi har to spillere med international erfaring. En vandt Cup nr. 1 i 2016, og en har vundet både Cup nr. 1 i 2016 og Gothia Cup i 2015. Det er en speciel gruppe drenge, der stiller op i Dana Cup 2018.

Hvad er dine mål og forventninger til Dana Cup 2018?

Vi har et fremragende hold, og når det fungerer bedst, kan vi konkurrere med et hvilket som helst hold i Californien. Vi har store forventninger til Dana Cup, som vi satser på at vinde. Vores primære mål er at finde den rette spillestil og komme gennem vores gruppe som tophold. Et andet mål er, at undgå modstandernes scoringer og selv score passende. Det er jo den nemmeste vej til og forudsætningen for, at vi kan vinde. Endelig ser vi frem til at opleve Danmark og møde mange andre unge, som vi kan komme i forbindelse med og skabe venskab med – et venskab, der kan vare resten af vores liv.

www.sgvsurf.com 

Video Promo / Video Interview 1 / Video Interview 2

Premier International Tours

yourstory1 17.10.17

registration

Dana Cup Hjørring 23-28 juli 2018


Det er os en stor glæde at invitere dig til at deltage i Dana Cup Hjørring 2018.

Dana Cup og Hjørring er blevet kendt blandt mange unge fodboldspillere, trænere og familiemedlemmer fra alle hjørner af verden.
 
Vi er stolte over, at vores Dana Cup Family vokser år for år. Når du har deltaget i turneringen, forstår du fuldt ud hvorfor, og hvad det giver, at være en del af vores familie.
 
Vi er glade for at være en scene for ungdomsfodbold, og for at vi arrangerer en af de bedste turneringer i verden. Her har vi et sikkert miljø, hvor alle detaljer forbundet med turneringen – takket været de mange års erfaring og udvikling - kører som smurt.
 
Dit hold skal spille internationale kampe mod nogle af de største fodboldnationer i hele verden - Argentina, Brasilien, Chile, England, Frankrig, Tyskland, Holland, Honduras, Italien, Mexico, Peru, Portugal, Skotland, Spanien, Venezuela og mange flere.
 
Vi tilbyder en platform, hvor unge fodboldspillere henter erfaring ved at forene lidenskab for fodbold, respekt, sammenhold, lighed, venskaber og meget mere.
 
Facts om Dana Cup Hjørring
* Danmarks største sportsbegivenhed
* Verdens tredje største ungdomsfodboldturnering
* Verdens mest internationale ungdomsturnering med 90 % udenlandske hold
* Fantastiske græsbaner i sikre omgivelser
* 20.000 deltagere, som spiller i internationale grupper
* Tæt på kilometervis af smukke, hvide sandstrande og det blå hav
* En fantastisk organisation med førsteklasses personlig kundeservice
* Minder for resten af livet
 
Klasser og aldersgrænser:
Drenge B19, B17 B16, B15, B14, B13, B12(7), B11(7)
Piger G19, G17, G16, G15, G14, G13, G12(7)
 
For at få vores turneringspriser skal du blot sende en hurtig e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 
Sidste frist for tilmelding er den 1. maj 2018 - online tilmelding her
 
Vi glæder os til at tage i mod dig og din klub i Hjørring i sommeren 2018. I skal være mere end velkomne.
 
OBS: Følg os på vores web og sociale medier for vores seneste nyheder og opdateringer.
 
registervideo

 

Takfor2017

Dana Cup Hjørring 2017 er slut for denne gange!

 

1.067 hold var samlet i Hjørring på en af Nordeuropas flotteste fodboldarenaer. Der er spillet 2.705 kampe og scoret lige omkring 11.000 mål i  turneringen.

Medaljer og pokaler er delt ud, og vi håber, at alle deltagere, ledere, trænere, forældre, supporters og gæster har haft en fantastisk uge her i Hjørring.

Vi vil også gerne sige tusind tak til vore sponsorer, samarbejdspartnere, dommere, Hjørring Kommune og ikke mindst vores helt fantastiske frivillige korps, som gang på gang kommer på banen i uge 30 og sikrer en velfungerende uge for alle, der besøger Hjørring og Dana Cup.

Vi håber, at I  alle er kommet godt hjem, og vi ønsker jer hjertelig velkommen tilbage i 2018 fra den 23. til den 28. juli.

Nu tager vi en kort, tiltrængt pause, og vender så tilbage for at gøre Dana Cup 2018 til endnu en god oplevelse. Kontoret er lukket frem til den 1. september 2017.

Vigtige mails bliver besvaret, og i meget presserende tilfælde kan I forsøge at kontakte os på +45 98 91 13 00. 

Bedsteklub2017

Düren-Niederau Bedste Klub 2017

Düren-Niederau fra Tyskland er igen blevet kåret til bedste klub ved Dana Cup. Bedste klub kåres på baggrund af sejre vundet i både gruppespil, slutspil og finale.

B16finale2017

Randesund IL (NOR) – Vidar FK (NOR) 2-0 (1-0)

Dana Cup 2017 sluttede med en ganske jævnbyrdig finale i Klasse B 16 mellem Randesund IL og Vidar FK, begge fra Norge. Som de øvrige kampe i de ældste drenge-klasser blev der løbet mange kilometer og uddelt mange benhårde tacklinger, mens antallet af målchancer var til at overse.


Desværre for Vidar var holdets målmand så uheldig at sætte Randesund IL i gang, da han tabte en bold ind i eget mål – synd for han stod ellers en fin kamp og var uden chance, da Randesund i 2. halvleg udbyggede føringen med en flot scoring direkte på frispark.


Begge hold havde stor ære af årets sidste finale på Nord Energi Arena, men Randesund var lige den ekstra tand bedre, der retfærdiggjorde sejren.

B14final2017

Pequeninos do Jockey (BRA) – HamKam FB (NOR) 2-1 (2-1)

Med to skud på mål indenfor de første 30 sekunder understregede de forsvarende Dana Cup-mestre i Klasse B14, Pequeninos do Jockey fra Brasilien, at klubben har tænkt sig at tage trofæet med hjem til Sao Paolo for femte år i træk og 12. gang i alt.

Da brasilianerne scorede efter bare fire minutter, troede de fleste, at de nu skulle blive vidne til en sand sambaopvisning. Men norske HamKam ville det anderledes, og da den brasilianske målmand glemte at holde fast i et norsk skud, var det let at score til 1-1 i et tomt mål.

Brasilianernes bedste med nr. 19 satte dog bare et par minutter senere en tyk streg under, at den norske scoring var en fejl, og øgede til 2-1.
Målfesten udeblev, men nogle af de brasilianske spillere demonstrerede fodboldlækkerier, som vi ikke havde set magen til ved finalestævnet, og HamKam var bestemt en ligeværdig dansepartner i den brasilianske samba.

G14finale2017

Kolbotn IL (NOR) – Viking FB (NOR) 0-1 (0-1)

Mens Vikings piger i Klasse G15 ikke formåede at forsvare klubbens farver med held i finalen, kunne holdet i Klasse G 14 til gengæld hæve pokalen i triumf efter 40 minutters mere eller mindre stillingskrig mod landsmændene fra Kolbotn IL.

Begge hold havde store problemer med at omsætte spil til chancer, og det var egentlig ganske betegnende, at Vikings mål i 1. halvleg i virkeligheden var et selvmål.

Begge hold ydede en stor arbejdsmæssig indsats, og Kolbotns spillere så da også ud til at være glade for de fortjente sølvmedaljer.

B19finale2017

Djerv 1919 (NOR) – Egersunds IK (NOR) 3-0 (1-0)

Et selvmål efter tre minutters spil, var den benzin som skulle kickstarte Djervs motor i et rent norsk opgør mod Egersunds i Klasse B19. Men der skulle gå mere end en halv time, før Djerv rigtigt kom i gear og fik noget struktureret fodbold i gang.

Begge hold forfaldt til at sparke lange bolde frem for at lægge et højt pres på modstanderne, men med to påpasselige forsvar på plads, var det nemt at heade eller sparke bolden tilbage, så selv om kampen endte med tre scoringer var der egentlig ikke mange målchancer.

Da Djerv fik scoret til 2-0, havde Egersunds ingen modtræk, så sejren var aldrig i fare, og målet til 3-0 var kun ekstra kolorit på en fysisk betonet kamp.

G15finale2017

Mutiny FC (USA) – Viking FC (NOR) 3-2 (1-1)

Pigerne fra Mutiny og Viking gav hinanden en herrefight i lørdagens mest målrige finalekamp.

Specielt i 1. halvleg fulgtes de to hold pænt ad. Mutiny FC bragte sig på et flot opspil i front efter seks minutter. 10 minutter senere svarede Viking FC igen på et fremragende hovedstød.
Da amerikanerne scorede til 2-1 og efterfølgende til 3-1, så det ud til, at kampen kunne være afgjort, men Viking ville det anderledes, og jublen var selvfølgelig stor, da det lykkedes at reducere på hovedstød efter hjørnespark.

Spillet bølgende frem og tilbage, uden at det blev til egentligt farlige målchancer.

Mutiny FC vandt en finale, hvor vinderen i virkeligheden lige så godt kunne være Viking FC.
B17finale2017

Stadtlohn Sus 1920 (GER) – Gneist IL (NOR) 4-5 (0-0) efter omkamp og straffespark

Finalerundens hidtil mest chancefattige kamp. Trods en intens duel med masser af knaldhårde tacklinger formåede drengene fra tyske Stadtlohn eller norske Gneist at omsætte energien til målchancer. Hverken i 50 minutters ordinær spilletid eller i to gange fem minutters ekstra tid var de to hold i stand til at producere en egentlig målchance.

Konsekvensen kunne ikke blive andet end straffesparkskonkurrence, hvor Gneist var ét spark mere effektiv end Stadtlohn. Så selv om holdene ikke var i stand til at spille sig frem til målchancer, blev finalen alligevel dagens hidtil mest målrige.

B13finale2017

Fyllingsdalen FK (NOR) – Düren-Niederau FC (GER) 1-0 (1-0)

1-0 er den smalleste sejr, et fodboldhold kan vinde, men alligevel var der – set over hele kampen – ikke den store tvivl om, hvem der skulle have pokalen.

Fyllingsdalen bragte sig foran efter ni minutters spil i finalen mod Düren-Niederau, og selv om tyskerne tilkæmpede sig et spillemæssigt overtag i 2. halvleg, var de ikke for alvor i stand til at true den norske sejr.

Langt det meste spil foregik på banens midte, og dermed blev kampen mere en intens duel end egentligt sprudlende fodboldspil.
En fin finale med to arbejdsivrige hold.

RSS Feed

SponsorBar