>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Marco

Foto: Marco Fabián signerer – nøje overvåget af Jette Andersen og Alison Leigh Forman - Dana Cup plakaten 2015

Store stjerneord om Dana Cup

 

Marco Fabián et af de varmeste navne i mexicansk fodbold, ja for den sags skyld i verdensfodbold, er ikke i tvivl om, hvilken oplevelse der står højst hos ham. Det er deltagelse i Dana Cup i 2005. Det bedyrede han over for Dana Cups direktør, Jette Andersen, og cup'ens markedsansvarlige Alison Leigh Forman, da de mødtes på hans hjemmebane i Guadalajara i Mexico.

Med et drømmemål blev Marco Fabián, der dengang spillede for Cruz Azul, en af de otte nominerede til FIFA Puskás Award. Det blev dog Colombias James Rodriguez, der, med en fornem halvflugter I VM kampen mod Uruguay, vandt prisen for Verdens bedste mål i 2014.

Marco Fabián er så begejstret for Dana Cup, at han gerne vil tilbage igen, men det kan naturligvis ikke blive som spiller.

Marco Fabián har for tre år siden startet sin egen fodboldskole i Guadalajara.

- Drengene her på skolen skal have lige så stor en oplevelse, som den jeg fik i 2005. Så jeg håber, at vi snart har et hold, vi kan sende til Dana Cup.

Da Marco Fabián, der i dag spiller for den mexicanske storklub Chivas og på landsholdet, var i finalen i Dana Cup, var modstanderne Pequeninos do Jockey fra São Paulo i Brasilien Mexicanerne vandt, og Marco blev kåret til finalens bedste spiller.

Marco 1

Foto: Her bedyrer Marco Fabián over for Dana Cups direktør, Jette Andersen, at hans største fodboldoplevelse er Dana Cup i 2005. Imellem de to ses Dana Cups mexicanske agent, Patricia Espinosa, og markedsansvarlig Alison Leigh Forman.

SponsorBar