>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

pumas

Foto: De 12-årige drenge fra Pumas ser alle frem til at deltage i Dana Cup til sommer. Da drengene og deres træner, Ricardo Salinas, fik besøg af Dana Cup tog de en lille "foto-pause" så vi kunne tage holdbilledet.

Mexicanere er nu på banen

 

Så er det første mexicanske hold tilmeldt Dana Cup 2015. Et hold drenge – B12 – fra Pumas i Mexico City er først til at melde sig fra den populære fodboldnation. Mexicanske hold er hvert år med til at sætte kulør på Dana Cup, og her i 2015 bliver det om muligt endnu mere.

Dana Cup er netop på promotion-tur Mexico, hvorfra flere klubber har ønsket en nærmere orientering om den danske turnering.

Dana Cups mexicanske agent Patricia Espinosa oplyser, at interessen er stigende. Samtidig er den mexicanske økonomi på vej op, så mulighederne for at finansiere rejsen til Europa og deltagelse i en eller flere europæiske turneringer er større.

I 2014 havde Dana Cup 8 mexicanske hold. Det ser ud til, at det antal mindst fordobles, og så er der endnu flere på vej i 2016.

Og U12-drengene fra Pumas er altså de først tilmeldte her i 2015. Det er ganske givet et stærkt hold, der kommer til Danmark. Spillerne er nogle af de største talenter, og er udset til en karriere som topspillere i Mexico.

puma coach

Foto: Dana Cup fik en god snak med Pumas-træneren Ricardo Salidas. Han ser frem til at vise sine spillere talent i Hjørring. Det er fra venstreagent Patricia Espinosa, markedsansvarlig Alison Leigh Forman og direktør Jette Andersen, der taler med den mexicanske træner.

SponsorBar