>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Gistrup MG 0409

Foto: Dana Cup Hjørring

Dana Cup set i hele Verden

 

Dana Cup er naturligvis yderst interessant for de 20.000 deltagere, der mødes på og uden for fodboldbanerne i Hjørring-området. Lige så interessant er det åbenbart for dem, der må blive hjemme. De benytter i udpræget omfang den mulighed, Dana Cup tilbyder med at følge begivenhederne over nettet.

Der er livestreamet/transmitteret fra årets Dana Cup, og ikke færre end 31.000 har besøgt PC og Mac for at følge transmissionen, eller de har hentet de levende billeder frem via Dana Cups APP.

For hele ugen gælder det, at 27,5 pct. af "seerne" kommer fra danske adresser. Dernæst har der været stor norsk interesse med 18,9 pct.

De direkte transmissioner af finalerne fredag og lørdag blev fulgt af 11.000, hvoraf langt de fleste var fra udlandet. Fra Norge, som havde flere hold med i finalerne, var interessen stor. 3892 nordmænd var på nettet for at følge begivenhederne på Hjørring Stadion. Også fra mere eksotiske lande var der interesse. 630 brasilianere klikkede ind, og fulgte holdene fra bl.a. Sao Paulo. Yderligere var der bl.a. 888 tyske og 597 amerikanske seere på de sidste to turneringsdage.

Top 10-listen for ugen ser således ud:

Danmark 27,5 %, Norge 18,9, Tyskland: 12,1, Sverige 4,3, Brasilien 4,2, USA 4,1, UK 3,9, Portugal 2,6, Bangladesh 2,1 og Mexico 1,8 %.

Hjørring er bragt ind i stuerne Verden over, og i Hjørring var man også tæt på begivenhederne, da Hjørring Antenneselskabs info-kanal ugen igennem kørte Dana Cup.

Det var en uge, hvor Hjørring og Dana Cup blev enormt eksponeret!

SponsorBar