>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK
Carrera2

 Dansk pige på amerikansk akademi

 Steven Carrera fra IMG Academy i Florida er for første gang til Dana Cup med sit Elite Football Camp pigehold. EPC holdet, som Steven har med til Dana Cup i år, består af et mix af danske og amerikanske piger på 14-16 år, som Steven har udvalgt.

Olivia Runge Pedersen fra Danmark er 15 år og elev på IMG Academy, og er en af Stevens guldklumper. Til sin konfirmation i 2013 fik Olivia 2 uger på en fodboldcamp i USA, og på den camp blev hun så tilbudt et halvt år på IMG. Olivia spillede for Skovbakken IF og for DBU. Hun siger, at det at gå på IMG er en ubeskrivelig fed oplevelse. Veninderne, menneskerne, vejret, omgivelserne er fantastiske. Også det at det er USA, er fedt i sig selv. Hun er super glad for, at være tilbage i Danmark. At se sine veninder og familie er skønt.

Det er første gang Olivia spiller Dana Cup, og hun synes at det er super fedt. Hun har åbnet Stevens og de andre fodboldtræneres øjne op for de danske kvindelige fodboldspillere. IMG Academy er en rigtig dyr skole, men efter at Olivia kom ind på skolen, har Steven det seneste år rejst rundt i bl.a. København og Aarhus, for at finde nye spillere til IMG Academy, som han giver et studielegat. Han leder efter danske pigespillere på omkring de 14 år, med en god logisk tankegang på banen og med en brændende passion for fodboldspillet, som han siger, især findes i de danske spillere.

- Du finder ingen i verden, med en sådan brændende passion for fodbold, som du gør i de danske spillere. Det ligger bare dybt i hjertet på dem, siger han.

Han snakker om Olivia på en helt speciel måde. Uden hende, havde han ikke opdaget de cirka 14 danske spillere, han har taget med sig til IMG Academy, og som nu er elever der med et studielegat, og som bor på skolen.

Steven har en app på sin telefon, som gør, at han kan se, hvornår hans piger møder ind på skolen, om de misser nogle timer, hvilke karakterer de får osv., så når det ikke går så godt, får pigerne det at vide med det samme, og må ikke være med til de næste to afteners træning f.eks. Der er ligesom en mor og en far på skolen, som holder øje med, at de opfører sig ordenligt. Det synes han er vigtigt. Der er 700 medarbejdere på IMG Academy.

Steven nævner, at når vi danskere tager på en efterskole med fodbold, sker det tit, at det bliver sådan noget halvt- halvt. Man rykker sig ikke i fodbolden eller i undervisningen. På IMG bliver undervisningen taget dybt seriøst, og det samme gør fodboldtræningen. 98 pct. af eleverne kommer på college efter deres ophold på akademiet, og kun 2 pct. bliver professionelle.

Som barn spillede han i en god klub på et højt niveau, men de tre timer frem og tilbage til klubben flere gange om ugen, betød at hans karakterer begyndte at falde.

- Man skal have en plan B. Altid. For hvad gør du, hvis knæet eller foden svigter? siger Steven og fortæller om, hvordan hans far som selv var professionel fodboldspiller i Argentina i sine unge dage, fik en skade i benet, og om hvordan Steven selv også fik en alvorlig skade i knæet, hvorefter han begyndte at læse business og lære spansk, og endte så på IMG.

Han har fået mange tilbud fra klubber i USA, som vil have ham til at være træner der, men intet er som IMG Academy, han har forelsket sig i det sted.

IMG Academy tager imod alle. Professionelle som amatører.

- Alle kan blive bedre, understreger han.

Pin It
SponsorBar