>
22. - 27. JULI 2019 - HJØRRING - DANMARK
Jury

 Juryen på charmetur

 En af de klager, som medlemmerne af Dana Cups jury får flest er, handler om hold, som angiveligt skulle have brugt ulovlige spillere - typisk spillere der er ældre end tilladt i den pågældende klasse. Derfor har jurymedlem Finn Larsen været på charmetur til flere skoler og overnatningssteder for at drøfte og præcisere reglerne for brug af spillere under Dana Cup.

- Det var en rigtig god tur, hvor jeg havde en god dialog med trænere og holdledere om, hvornår en spiller er lovlig, og hvornår den pågældende er ulovlig. Vi fik snakket om, at det ikke er lovligt at benytte den samme spiller på to hold i den samme klasse. Det er derimod fuldt lovligt at benytte eksempelvis en B13-spiller i en B15-kamp, forklarer Finn Larsen, der gjorde lederne opmærksom på det hensigtsmæssige for alle i, at forholdene naturligvis skal være i orden, således at kampforberedelsen ikke forstyrres unødigt..

- I Dana Cups reglement står bl.a., at alle klubber skal medbringe billedlegitimation for alle spillere samt lister, hvoraf fødselsdag og fødselsår fremgår. Dommere og jury har ret til at tage stikprøver forud for kampene for at sikre, at reglerne bliver overholdt, men vi kan naturligvis ikke møde op til alle kampe, så en turnering som Dana Cup bygger i høj grad på et tillidsforhold mellem turneringsledelsen og de enkelte klubber, påpeger Finn Larsen.

Pin It
SponsorBar