>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

riverplate

Foto: Direktør Rodrigo Daskal fra River Plate, nr. to fra højre tog i mod Dana Cups direktør, Jette Andersen, yderst til højre, og markedsføringschefen, Alison Leigh Forman, nummer to fra venstre. Jorge Rolando Diaz yderst til venstre viste rundt i klubbens museum og dens kæmpeanlæg.

Velkommen I Argentina!

 

Interessen for Dana Cup er etableret I Argentina ved et besøg hos top-klubben Club Atletico River Plate. Direktør Rodrigo Daskal fra klubben, der 34 gange har været argentinsk mester og I øjeblikket er placeret på ligaens 2. Plads, er yderst interesseret I at samarbejde ned Dana Cup med henblik på at sende argentinske hold til Hjørring I den sidste uge I juli.

- Det er spændende at møde en så højt rangeret argentinsk fodboldklub, som uden tvivl har utallige talentfulde spillere. De kan være med til at højne kvaliteten af Dana Cup. Samtidig er folkene hos River Plate interesseret i at høre om organiseringen af vores turnering. Ideen kan måske i en eller anden form plantes i Buenos Aires, siger direktør i Dana Cup, Jette Andersen.

- Jeg håber, at vi allerede i 2014 ser nye hold fra Argentina, men realistisk set er det nok i 2015, vores intensiverede markedsføring i Latinamerika, for alvor giver resultat, siger markedsføringschef Alison Leigh Forman.

- Jeg tror på, at vi meget snart kan få nye hold til Dana Cup. Det er hold som de europæiske klubber meget gerne vil møde.

Under besøget i Argentina, som Dana Cup får uvurderlig hjælp til hos den latinamerikanske kvalitetsorganisation Inlac, møder Dana Cup-repræsentanterne en ledere og spiller fra flere fodboldklubber. Og der er møder med argentinske politikere og den danske repræsentation i Buenos Aires.

river2

Foto: Fra rundvisningen hos River Plate ses her fra venstre Dana Cups direktør Jette Andersen, markedsføringschef Alison Leigh Forman, Jorge Rolando Diaz fra River Plate, Patricia Espinosa, der er Dana Cups latinamerikanske agent fra Mexico, Rodolfo Stecco og Julieta Diaz fra den argentinske afdeling af Inlac. Denne kvalitetsorganisation er en uvurderlig hjælp for Dana Cup, når der skal skaffes gode kontakter i Sydamerika.

SponsorBar