>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

poland

Foto: Polonia Warszawa 

Stor polsk interesse

Dana Cups marketingchef, Alison Leigh Forman, var yderst populær på den polske fodboldmesse "All About Football Fair" der samlede ca. 2000 trænere, ledere og fodboldengagerede i den polske hovedstad, Warszawa.

Dana Cups stand på messen vakte stor interesse, og det er Alison Leigh Formans absolutte indtryk, at det ikke bliver ved almindelig nysgerrighed, men at flere polske hold melder sig til Dana Cup allerede i 2014.

- Det var en helt igennem interessant messe med en lang række indslag. Nogle af de allerstørste inden for polsk og europæisk fodbold stod bag de mange sessioner. Det trak mange til konferencecentret i Warszawa, siger Alison Leigh Forman.

- For Dana Cup var det yderst interessant at møde polakkerne, bl.a. Tomasz Zabielski, der er direktør for All About Football . Han har arbejdet i det polske fodboldforbund i 10 år, og har selv deltaget i Dana Cup tre gange. Han var langt fra den eneste, som havde været på Dana Cup. Der var rigtig mange, og det var glædeligt, at de alle kunne berette om positive oplevelser.

På All About Football Fair blev Dana Cup præsenteret i samarbejde med Max-Sports medarbejdere Rafał Nocoń og Dominik Gawor, som hjælper med at markedsføre Dana Cup i Polen.

De har også et godt samarbejde med Dana Cup SportsCenter om diverse fodbold-relaterede arrangementer.

Alison Leigh Forman oplyser, at det ikke alene er polske fodbold-interesserede, Dana Cup kom i kontakt med. Bl.a. blev der etableret en god forbindelse til DB Sports Tours fra Irland, som er interesseret i såvel Dana Cup som Dana Cup SportsCenter.

Besøget i Polen har skabt store forventninger, og på Dana Cups kontor vil man i de kommende dage med stor spænding følge tilmeldingslisten.

SponsorBar