>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

faroeislands

Foto: Heidi Kollsker og Anja Hartmann Wardum fra HB.

Færøerne glæder sig til Dana Cup

 

Dana Cup 2014 bliver en sportslig oplevelse for op imod 500 færinger, og samtidig er fodboldturneringen i det nordlige Danmark en stor famile-oplevelse. Som det ser ud nu, deltager 15-20 færøske hold i Hjørring til sommer.

- Det ser meget positivt ud, siger den daglige leder i Dana Cup Jette Andersen efter et par møder i Torshavn.

Med hjælp fra lederne Heidi Kollsker og Anja Hartmann Wardum i HB Torshavn var der samlet Dana Cup-interesserede fra seks færøske klubber. De kom fra flere øer til aftenmødet i HB's klubhus, hvor man ellers havde travlt med forberedelserne til fest i anledning af, at HB netop har vundet det færøske mesterskab.

- Det var udelukkende positive mennesker, vi mødte i Torshavn. De fleste er langt fremme med rejsearrangementet, men der var også enkelte, som stadig er i overvejelsespostion. Det er min opfattelse, at de ovenpå dette møde tager beslutningen om at komme til Danmark, og de skal alle være hjertelig velkomne, siger Jette Andersen.

Færingerne har en stor opgave med at arrangere turen. Det er fortrinsvis hold med børn i 12 årsalderen, der deltager i Dana Cup. Og her er forældre og søskende med. Det bliver en invasion af op imod 500 færinger, hvoraf langt de fleste forlænger opholdet på kontinentet, så turen er både fodbold og ferie.

SponsorBar