>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Island

Foto: Breiðablik

På nordatlantisk charmeoffensiv

 

Dana Cup er yderst velanskrevet i Nordatlanten. Det konstaterede lederen af Sales and Marketing, Alison Leigh Forman og indkvarteringsleder Kasper Poulsen, da de to var på charmeoffensiv på Saga-øen. Meget tyder nu på, at det kontaktskabende besøg resulterer i endnu flere islandske hold på Dana Cup 2014.

- Det var en enorm oplevelse, at møde de islandske klubber og rejsearrangører. Kendskabet til Dana Cup havde de, og vi oplevede en meget positiv indstilling til vores turnering, siger Alison Leigh Forman.

- De islandske hold, der tidligere har været på Dana Cup er vendt hjem med positive beretning, og det snakker man altså om på Island.

En af de ting, islændingene sætter stor pris på, er de korte afstande, der er mellem indkvartering, baner og Dana Cup Center. Ja, de føler sig næsten hjemme, for i Reykjavik kan alt nås inden for 10 minutter.

Dana Cup-delegationen mødte en halv snes islandske klubber, hvor af flere er indstillet på at rejse til Hjørring i 2014 med flere hold.

Det var klubber som Breiðablik, Fjølnir, Fylkir, Grótta, HK, KR, Stjarnan, Thróttur og Valur man var i kontakt med både på deres anlæg og ved præsentationsmødet.

Foruden fodboldklubber mødte Alison Leigh Forman og Kasper Poulsen og nogle rejsearrangører, som er yderst interesseret i pakke-løsninger i forbindelse med Dana Cup.

Der er også åbnet for andre sportslige rejser i forbindelse med og udenfor Dana Cup-ugen.

SponsorBar