>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Bemandetmindresygehus

Bemandet som et mindre sygehus

Med næsten 20.000 fodboldspillere, der spiller godt 2700 kampe, bliver skader en naturlig del af turneringen. Ved en Dana Cup bliver mellem 600 og 700 spillere skadet, men heldigvis er MASH-teltet, som er placeret umiddelbart ved siden af Fortunas klubhus, bemandet som et mindre sygehus, så langt de fleste skader kan behandles på stedet.

- I MASH råder vi over to ortopædkirurger, to kardiologer, én børnelæge, én neurolog, én narkolæge, én praktiserende læge, seks unge som er færdig med deres lægeuddannelse og som netop er i gang med den såkaldte Kliniske Basis Uddannelse, seks sygeplejersker, to SOSU-assistenter og sågar en medarbejder, der er uddannet jordemoder, så vi er klar til at løse stort set alle udfordringer, smiler leder af sundhedssektoren på Dana Cup, Jette Nordberg, der selv er uddannet sygeplejerske.

- Vi er i alt 47 medarbejdere – det højeste antal nogen sinde ved en Dana Cup. 25 er lægestuderende på det idrætsmedicinske speciale, lige som vi får besøg af et par lægestuderende fra Norge, tilføjer hun.

SponsorBar