>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Tarup Paarup

Foto: Drengene fra Tarup Paarup IF er i fuld gang med forberedelserne til Dana Cup 2013. De har lært opstillingen til holdbillede. Mikkel, der vandt SMS-konkurrencen, ses i midterste række som nr. tre fra venstre.

Fynsk vandt Dana Cup-turen

 

Der er rigtig mange, der glæder sig til at komme til Dana Cup 2013, og et hold fynske drenge har fået den helt store oplevelse på en speciel måde.

Holdet, der er tilmeldt i B 13, er nemlig inviteret af en af spillerne, den 13-årige Mikkel Hougaard Hansen. 

Mikkel vandt sidste år SMS-konkurrence, der arrangeret af Dana Cups mediepartner Viasat med kanalen 3+ og Onside. Mikkel havde det rette svar, og så var præmien i hus. Han kunne invitere alle sine holdkammerater gratis med til Dana Cup 2013.

Nu er drengene fra eventyrdigteren H. C. Andersens by, Odense, ved at forberede deres helt eget nutidige eventyr – en uge blandt 20.000 andre unge på Dana Cup.

Hjemme på Fyn er forberedelserne til Dana Cup i fuld gang. Drengene og deres ledere har store forventninger, og der trænes ekstra i år.

Viasat er også med på Dana Cup 2013, hvor der streames fra nogle finalekampe, og der produceres en reportage fra turneringen i Hjørring. Og måske bliver der også plads til en ny konkurrence.

 

SponsorBar