>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

Dana Cup spraenger

Foto: Mexikansk drenge

Dana Cup på vej mod den største turnering

 

Kæmpeopgave med at huse 12.000 af de over 16.000 spillere og ledere, der deltager i årets Dana Cup.

Dana Cup 2013 sprænger alle tænkelige rammer, og arrangørerne står over for en kæmpeopgave med at huse de mange deltagere. Efter at den officielle tilmeldingsfrist – den 1. maj – er passeret er der registreret 907 tilmeldte hold. Op imod 16.000 spillere og ledere er på vej til Hjørring for at spille fodbold i den sidste uge i juli. 4000 af dem har selv arrangeret indkvartering i Dana Cup-ugen. 12.000 skal Dana Cup skaffe sengeplads.

- Det er overvældende, at opleve den enorme interesse, der er for at komme til Dana Cup i år. Der kan selvfølgelig falde hold fra, men det tegner til rekord. I 2007, det hidtidige rekordår, havde vi 852 hold, i 2012 var der 832, og nu ligner det altså omkring 900 hold, siger Dana Cups direktør Jette Andersen. Samtidig med at armene er oppe hos medarbejderne på Dana Cup-kontoret, er man fuldstændig klar over, at der er en anden legemsdel, som skal lettes.

- Og det er allerede sket, siger Jette Andersen.

- Når vi skal indkvartere 12.000 og bespise endnu flere kræver det et stort forberedelsesarbejde. Alt skal klappe, når de mange unge mennesker kommer til byen. En del kommunale skoler er lukket, hvilket betyder, at Dana Cup skal finde nye indkvarteringsmuligheder. Udfordringen er stor i en tid, hvor vi oplever, at kommunen lukker skoler, som vi så ikke længere kan bruge til indkvartering. Men vi skal nok få det på plads.

Opgaven med at huse deltagerne er ikke den eneste, der er blevet større i 2013. Med flere deltagere oplever man også, at der kommer flere familiemedlemmer og andre supportere med til Hjørring. De voksne har bl.a. et stort ønske om at overnatte i campingvogn.

- Vi har sikret os arealer til campingvognene, og nu skal vi så gerne have fat i nogle vogne, som vi kan udleje, siger Jette Andersen. Vi har – i mindre omfang – haft campingplads igennem årene. Disse pladser har været et fornemt islet i Dana Cup. Her hygger de voksne sig og bidrager til en fantastisk Dana Cup-stemning.

Hele Dana Cup-staben og de mange frivillige, der står bag Dana Cup, er altså i fuld gang her mere end 2½ måned, inden der fløjtes op til Dana Cup 2013. Dana Cup afvikles i perioden fra den 22. juli til den 27. juli.

SponsorBar