>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

B13-Finale-2016-A

 Gjakova KF (KOS) – North America All Stars (USA) 0-6 (0-4)

 Klasseforskel er vel den betegnelse, der bedst illustrerer den galaktiske forskel, der var mellem holdene i klasse B13. De små blåklædte fra Gjakova KF fra Kosovo var som modellervoks i hænderne på de granvoksne spillere fra North American All Stars fra USA, der efter bare tre minutters spil sendte et tydeligt signal om, hvor guldmedaljerne skulle placeres. Fire minutter senere stod det 2-0, og så var kampen reelt afgjort. Amerikanerne behøvede ikke at få meget sved på panden, og spillerne fra Kosovo indså formentlig, at de alligevel ikke kunne stille op mod den langt stærkere modstander.

Resten af kampen blev en udramatisk affære, hvor North American All Stars cruisede sig igennem det sydeuropæiske forsvar efter behag.

SponsorBar