>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

 0LF2439

 Sydkorea og St. Croix på rådhuset

 En af de faste traditioner under Dana Cup er, at to hold udvælges til en officiel modtagelse på Hjørring Rådhus, hvor borgmester Arne Boelt byder på forfriskninger og gaver. Inden modtagelsen tænder repræsentanter for de to hold faklen ved City Scenen sammen med borgmesteren som et signal om, at nu er verdens tredje største fodboldturnering for ungdom i gang.

Æren tilfaldt i år Rising Star fra Sydkorea og VIAYSO fra St. Croix, som repræsenterer henholdsvis pigerne og drengene ved Dana Cup, som direktør for turneringen, Jette Andersen, understregede ved modtagelsen på Hjørring Rådhus.

Jette Andersen bød velkommen til verdens mest internationale fodboldturnering, som i år besøges af 1157 hold fra 50 forskellige nationer.

Borgmester Arne Boelt bød velkommen til Hjørring, som glæder sig til at tage imod mere end 25.000 gæster fra Dana Cup.

En repræsentant fra Rising Star kunne fortælle, at holdet består af spillere fra forskellige lande. Forældrene arbejder i Sydkorea, og børnene går typisk i international skole. Et par af spillerne er endda fra Danmark.

På samme måde fortalte en repræsentant for VIAYSO, at klubben også stiller med spillere fra forskellige lande i Caribien samt fra det meste af USA. VIAYSO deltager for første gang i Dana Cup og stiller op i B14 og B19.

Til borgmesteren var der en fin gave, som bl.a. bestod af en flaske rom produceret i Virgin Islands.

SponsorBar