>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

March 2 DSC 0365

 Dana Cup med festlig, traditionel åbning

 Marchmusik og sangtoner, festlig hujer og blafrende faner er den cocktail, der kendetegner åbningen af Dana Cup. Den tradition følges på Dana Cup nr. 35, som åbner på Bredbånd Nord Arena mandag den 25. juli.

Når åbningsoptoget sætter i gang fra HALLEN Park Vendia rummer det hele to garder, nemlig Brovst Pigegarde og Juelsminde Pigegarde.

De to garder holder optoget i gang på ruten, der fra HALLEN Park Vendia går af Idræts Alle, Norgesvej, Blåsigvej, Sct. Olai Plads, Springvandspladsen, Østergade, Langelandsgade og Skolevangen til Bredbånd Nord Arena.

Repræsentanter for de 49 deltagernationer gør denne åbningsaften til årets mest festlige i Hjørrings bymidte.

På Bredbånd Nord Arena fortsætter festlighederne.

Der er underholdning med Kat Stephie og dansere, DFFC Freestyle Football demonstrer boldbehandling ud over det sædvanlige, og så når man frem til selve åbningen, der foretages af Hjørrings borgmester Arne Boelt.

Aftenens fornemste underholdning leverer den danske kunstner Wafande. Han skal nok skabe stemning blandt de mange deltagere og de lokale, der møder op. Der er tradition for at byen liver med, når det er Dana Cup-uge.

SponsorBar