>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK

Seneste Nyheder

bikram india

Foto: Amma FC fra Indien

Dana Cup føler stigende interesse fra pigerne

 

Det første mål ved et VM i fodbold for kvinder blev scoret af Kina's Ma Li. Det skete i åbningskampen i Kina. Modstanderen var Norge, og kampen den 16. november 1991 var kun 22 minutter gammel, da det historiske mål blev scoret. Dette VM satte skub i kvindefodboldens udvikling. 12 hold var med i Kina, hvorefter holdantallet steg først til 16 for så i 2015 at nå op på den hidtidige rekord med 24 hold, da det gik løs ved Women's World Cup i Canada.

FIFA's Live Your Goals-kampagne blev lanceret ved VM i Tyskland i 2011 og betegnes i dag som et af FIFA 's allerbedste initiativer nogensinde. Gennem denne kampagne er kvinder og piger for alvor blevet inspireret til at spille fodbold. I dag spiller over 30 mio. piger og kvinder Verden over fodbold, og hos FIFA forventer man en fortsat stigningen i antallet af kvindelige fodboldspillere.

Den generelle stigning i antallet af pige- og kvinde-spillere kan man også følge i Dana Cup.

Igennem Dana Cups 34 år har 6002 hold deltaget, og alt tegner til, at Dana Cup 2016 bliver et endnu større pige- og kvindeår.

Holdene kommer fra alle tænkelige dele af Verden. Spændene nationer som Bangladesh, Polen, Peru, Kosovo, Indien, Tanzania, Ghana, Nigeria, Australien og United Arab Emirates er kommet til Hjørring for at spille fodbold og opleve Dana Cup. Og der kommer flere i 2016!

SponsorBar