>
23. - 28. JULI 2018 - HJØRRING - DANMARK
B14-2015

 Pequeninos do Jockey (BRA) - Düren-Niederau (GER) 2 - 1 (1 - 0)

 Pequeninos do Jockey levede op til tidligere års præstationer. Klubben er efterhånden blevet fast inventar på verdens tredje største fodboldturnering for ungdom, og de boldglade brasilianere har henrykket publikum år efter år. Derfor er forventningerne også altid tårnhøj, og årets B14-hold indfriede dem til fulde.

Især i 1. halvleg tryllede de brasilianske talenter med lækre detaljer. Føringsmålet efter bare tre minutter var fantastisk. En kanonhårdt skud udenfor feltet uden chance for den tyske målmand, som også var prisgivet seks minutter senere, da Pequeninos do Jockey øgede føringen efter friske og snævre driblinger i målfeltet.

I 2. halvleg skruede brasilianerne en smule ned for blusset, og den mulighed lod tyskerne ikke gå fra sig. Efter seks minutter reducerede Düren-Niederau på en rigtig fin scoring tæt under mål. Det tyske pres fortsatte, men brasilianerne red stormen af og sluttede kampen med at kontrollere begivenhederne, således at de fortjente guldmedaljer aldrig kom i fare.

Pin It
SponsorBar