>
24. - 29. JULI 2017 - HJØRRING - DANMARK

MASH

Her har du opgaverne i Dana Cups afdelinger! 

 

OBS! Hjælper du til i flere afdelinger skal du tilmelde dig i hver enkelt afdeling.

Som medarbejder i Dana Cup, får du del i et fantastisk kammeratskab, hvor arbejdsindsats og det sociale går hånd i hånd – Her får du store oplevelser, og her skabes der mange, nye venskaber!

 


Busguide

Alle hold, der skal bo på skole og ikke har egen transport til rådighed, når de ankommer med færge, fly eller tog til Nordjylland – bliver hentet gratis i bus og kørt fra ankomststed til den skole, de skal bo på.

Disse hold bliver modtaget af en busguide på ankomststedet, og guiden er med til de bliver afleveret på skolen.

Undervejs informerer guiden bl.a. om Dana Cup generelt, og om Dana Cups check in procedure.

Afhentning af hold foregår fra fredag i uge 29 til og med mandag aften i uge 30.

Læs mere her / Tilmeld dig her


Ceremonien

Dana Cup Ceremoni tager sig af Dana Cups ceremonielle begivenheder, herunder åbning, finalerne, ledertræf tirsdag aften og andre arrangementer i ugens løb. Det finder sted i såvel Dana Cup-området som i Hjørring By og opland.

Medhjælpere i Ceremonien kommer tæt på alle deltagere, deres ledere og pårørende.

Optoget gennem byen mandag aften er et af Dana Cups højdepunkterne. Det er fantastisk at opleve de mange glade børn fra hele Verden.

Ceremonien er et godt sted at hjælpe til for jer, der ikke har ferie i uge 30, da de fleste opgaver ligger om aftenen og i weekenden.

Læs mere her / Tilmeld dig her


Eventområde

Dana Cups eventområde er organiseret på den helt centrale Ths. Morildsvej.

I eventområdet er der salgsboder, aktiviteter, tivoli samt Dana Cups meget populære Disco.

Arbejdet her består i opsætning af materiel før og nedtagning efter Dana Cup. Event-gruppen bemander aktiviteterne - ikke boder – står for opsyn med tingene og er behjælpelig, når vore stande skal serviceres.

Tilmeld dig her


Fortunas klubhus

Fortunas klubhus er stedet hvor man slapper af, og mødes med sine venner for at diskutere dagens hændelser. Fra midt eftermiddag til ud på aftenen serveres der forfriskninger.

Om aftenen er der musik og måske lidt underholdning på terrassen.

Tilmeld dig her


Hyttebyen - eller "Dana Cup Town"

I Hyttebyen i Park Vendia, tæt på centerområdet, indkvarteres mange forældre og pårørende, der ønsker at være tæt på de deltagende børn.

Indkvarteringen foregår primært i hytter. Desuden er der her en del camping i vogne og telte.

Arbejdet i hyttebyen består af, at servicere "beboerne". Der skal sælges fra kiosken, gøres rent på toiletter, checkes ind og ud og laves mange andre ting.

Under turneringen rummer Hyttebyen også et vaskeri. Her vaskes køkkentøj for Dana Cup og spilledragter for vores gæster.

Som medarbejder i hyttebyen får du mulighed for at møde og komme i positiv kontakt med deltagere fra hele verden.

Tilmeld dig her


Indkvartering

Mere end 700 hold vælger at bo på skole under Dana Cup.

Da mange hold kommer langvejs fra, medbringer de ikke egen sovepose og liggeunderlag. Dette bliver i stedet bestil hos Dana Cup.

I ugen op til turneringen skal der sørges for at alt indkvarteringsmateriel, samt en hel del andre ting, bliver fordelt og transporteret ud på skolerne.

Når Dana Cup er slut, skal alt dette materiel hentes ind til opmagasinering på Dana Cups lager.

Bemandingen af de enkelte skoler sker i samarbejde med andre foreninger.

Læs mere her / Tilmeld dig her


Informationen

Dana Cup Information består af et team på ca. 20 personer. Her skal servicen være i højsædet.

Informationen servicerer de mange deltagere, der har et enormt behov for oplysninger, når de skal færdes rundt i Dana Cup-området og i vores landsdel. Informationsteamet skal svare på spørgsmål om turneringen, turistoplevelser, shopping i Hjørring og omegn, glemte sager og mange andre ting.

Som medarbejder i Informationen er det nødvendigt at forstå og tale andre sprog andre sprog end dansk. Størstedelen af Dana Cups deltagere er udenlandske gæster hos os.

Læs mere her / Tilmeld dig her

Klik her for at gå til YouTube - Informationen


Køkken

Under turneringen fremstiller Dana Cups køkken 140.000 måltider til deltagere og til de mange andre frivillige hjælpere.

Der serveres frokost og aftensmad fra mandag aften til lørdag frokost.

Morgenmaden bringes ud til og serveres på mange indkvarteringsskoler.

Køkkenet dækker 4 funktioner:

Udleveringen: Som medhjælper i udleveringen har du mulighed for at møde spillere og ledere fra hele verden, når du serverer frokost og aftensmad til de mange sultne deltagere.

Dørvagt: Som dørvagt møder du spillere og ledere fra hele verden, når du sørger for indgangskontrol, og indslusningen til spisebordene i den store spisehal. Alt skal foregå i skønneste ro og orden, når deltagerne skal til bords! Der serveres frokost og aftensmad.

Produktionen: Som medhjælper i produktionen er du medansvarlig for fremstilling af 13.000 måltider to gange om dagen. Produktionen udføres af et frokosthold og et aftenhold.

Opsætning/nedtagning: Opsætningen af Dana Cups køkken starter i slutningen af uge 28, og varer indtil Dana Cup åbner i den sidste weekend i uge 29.

Opsætningsholdet skal hente materiel fra Dana Cups lagre og stille det op i spisehallen og på køkkenpladsen. Meget af arbejdet foregår om aftenen i ugen op til Dana Cup – altså uge 29. Derfor kan du godt hjælpe til, samtidig ned, at du passer dit daglige arbejde.

Når Dana Cup er slut skal al materiel køres på plads igen. Det foregår i weekenden, hvor turneringens sidste kampe spilles - altså med udgangen af uge 30.

Det er selvfølgelig ikke en betingelse at du kan hjælpe hele perioden. Tag et nap med, når du har mulighed for det!

Læs mere om Produktionen her

Tilmeld dig Udleveringen her / Tilmeld dig Dørvagt her / Tilmeld dig Produktionen her

Klik her for at gå til YouTube - Køkkenet

Klik her for at gå til YouTube - Mad udleveringen


MASH Teltet

Har du en sundhedsfaglig baggrund som læge sygeplejerske, stud. med., sygepleje studerende (min. modul 8), fysioterapeut eller massør, er MASH teltet lige noget for dig.

MASH teltet behandler ca. 800 skader under turneringen, og ca. 600 får massage.

Læs mere her / Tilmeld dig her


Presse/Medier

Opgaven er at holde det koncentrerede Dana Cup-samfund og den hele Verden, ajour med, hvad der rører sig på fodboldbanerne og socialt omkring Dana Cup.

Der er en bred produktion af videoprogrammer, som distribueres via internettet og Dana Cups hjemmeside.

Der laves tekst og pressefotos til hjemmesideartikler og til pressemeddelelser.

Alle aktiviteter koordineres af professionelle journalister, fotografer, teknikere og producere.

En mediecamp giver mulighed for at høste erfaringer i et godt "kollegialt" miljø!

Læs mere her / Tilmeld dig her


Sekretariatet

Dana Cup sekretariat fungerer som "centralen". Her modtages alle opkald og henvendelser 24/7. Sekretariatet er bl.a. også transportkontor for de af vore gæster, der har specielle behov. Transportkontoret bemander ugen igennem 2 – 3 personbiler/minibusser, og udfører en omfattende service.

Medarbejderne i sekretariatet skal have kørekort.

Tilmeld dig her


Support/opstilling/nedtagning

Er du håndværker, handyman eller har du bare lyst til at hjælpe til med hele - opsætningen og nedtagningen af Dana Cup - er dette lige stedet for dig.

Opsætningen af Dana Cup starter sidst i uge 28 og slutter fredag i uge 31- det er selvfølgelig ikke en betingelse at man er til rådighed i hele perioden.

Opgaverne er b.la. af afhentning af materiel hos leverandører, tilslutning af diverse materiel, afspærring af områder, indretning af lokaler i hallerne og rigtig mange andre spændende ting.

Læs mere her / Tilmeld dig her

Klik her for at gå til YouTube - Service og Support video


Varelageret

Når vi får "gæster" på Dana Cup skal de serviceres på bedste vis. En af forudsætningerne for, at det sker tilfredsstillende, er, at vi har et velfungerende varelager, som rummer alle de mange varenumre, der skal bruges rundt på Dana Cup-positionerne.

På lageret i det centrale Dana Cup-område - håndterer vi alle varer inden for kategorierne engangsservice, papir- og plastikduge, servietter, håndklæderuller og -ark, toiletpapir i et utal af variationer, rengørings- og desinfektionsmidler samt éngangs gummihandsker og ikke mindst spandeposer, sorte skraldesække, der bruges i køkkenet, på skolerne, i klubhuset og på idrætsanlæggene.

Varelageret er en logistisk udfordring, som du kan være med til at tackle.

Der skal være tilstrækkeligt med varer på hylderne, de skal ekspederes i det tempo – til tider hektisk – der er behov for dem ude i forreste linje, der skal være styr på indkomne varer og kontrol med den tidsmæssige præcise aflevering.... Kort sagt: Dana Cup Varelager er en "arbejdsplads" på linje med det, der findes i store virksomheder. Derfor kan en frivillig indsats her være en udmærket introduktion og appetitvækker til et arbejde med fremtid.

Tilmeld dig her

SponsorBar